Derfor flytter Harry og Meghan: Hertuginderne enes ikke
I går kom det frem, at prins Harry og hertuginde Meghan flytter ud af Kensington Palace og dermed væk fra prins William og hertuginde Kate.
Ifølge britiske The Sun er det "spændinger mellem de to brødre", der er årsag til flytningen, men Daily Mail kan i dag fortælle, at det angiveligt er iskold luft mellem de to hertuginder, der gør, at de to prinser nu deler husholdningen op.
- Kate og Meghan er to meget forskellige personer, røber en kilde tæt på William og Kate til Daily Mail.
- De enes faktisk ikke, slår insideren fast.
Daily Mail fortæller også, at det på overfladen virker til at være ren logistik, at Harry og Meghan rykker fra Nottingham Cottage, der ligger ved Kensington Palace, til Frogmore Cottage i Windsor.
Meghan og Harrys nuværende bolig, Nottingham Cottage, har kun to soveværelser, mens Frogmore Cottage rummer hele ti soveværelser.
Men ifølge Daily Mail er det altså ikke kun logistik, men også kølig kemi, at Meghan og Harry finder flyttekasserne frem.
I sommer kom det også frem, at der var brudt en bitter popularitetskonkurrence ud mellem hertuginden af Cambridge og hertuginden af Sussex.
Dengang var det amerikanske InTouch, der kunne fortælle, at stemningen mellem hertuginde Kate og hertuginde Meghan var under frysepunktet.
I juni var hertuginde Meghan på sin første officielle opgave med dronning Elizabeth, og her stod det klart, at dronningen var ovenud begejstret for den seneste tilføjelse til den royale familie. Det var angiveligt deres fælles kærlighed til og for hunde, der havde bragt de to sammen.
- Kate føler sig frosset ude, afslørede en kilde dengang til InTouch ifølge Life & Style.
Ligesom Meghan giftede Kate sig også i den prominente familie, og hun "brugte år på at arbejde på sit image som "den perfekte kongelige", og nu følte hun angiveligt, at Meghan løb med al opmærksomheden.
- De taler knap nok med hinanden, forklarede InTouchs kilde.
- Popularitetskonkurrencen skaber en anspændt stemning, lød det yderligere.
Meghans nærmeste ansatte skrider fra jobbet
Hertuginde Kate følte sig angiveligt forrådt, fordi hun til at starte med håbede på, at hun og Meghan ville blive slyngveninder.
- Meghan har lært alt af Kate. Men siden brylluppet føler Kate, at Meghan knap nok har gjort en indsats med hende og er mere interesseret i at imponere dronningen, forklarede insideren.
- For at være helt fair, så har Meghan haft travlt. Men Kate føler, at hun har lagt meget energi i deres venskab, og hun har ikke fået meget retur, sagde kilden.
Og det betød angiveligt, at det var slut med at dele ud af de gode råd.
- Kate er en venlig person og vil ikke se Meghan dumme sig, men på den anden side kommer hun til at skære ned på at give hende råd, lød det fra insideren.
Artiklen fortsætter under billedet.
Prins Harry og hertuginde Meghan til prinsesse Elizabeths 92-års fødselsdag. Foto: MEGA
Da den britiske kongefamilie skulle fejre dronning Elizabeths fødselsdag i juni, fik hertuginde Meghan hug for at bære en kjole, der viste hendes skuldre - den blev dømt upassende.
- Kate kunne have reddet Meghan fra forlegenheden, lød det fra InTouchs kilde.
- Men hun sagde ikke noget.