Remee redder legendarisk restaurant
Også Remee skal have bugen fyldt.
Og efter at han netop er blevet ejer af en af hovedstadens ældste beværtninger, Restaurant Skindbuksen, er det oplagt, at musikmageren fremover sætter tænderne i stedets hofret: Skipperlabskovs med rugbrød og rødbeder til.
Smed "grim" sanger ud af sin natklub
For få måneder siden kom det frem, at den hæderkronede restaurant og bodega, som ligger få meter fra Kongens Nytorv, stod til at lukke, fordi en grådig advokat ønskede at score kassen – men nu viser anmeldelser til virksomhedsregistret, at Remees anpartsselskab ARCH COPENHAGEN har købt Skindbuksen. Ejerskiftet sikrer formentlig, at stedet kan køre videre som hidtil.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Skindbuksen er særlig populær blandt dem, som elsker traditionel dansk mad. (Foto: Peter Grosen)
44-årige Remee har gennem medejerskabet af ARCH COPENHAGEN erfaring med serveringsbranchen – de stod blandt andet bag natklubben ZEN, som nu er lukket – i dag hedder stedet ARCH og ligger i samme lokaler.
Remee lukker party-selskab med milliontab
Razzia på Remees nye natklub
Skindbuksen har fået sit navn, fordi det tidligere var opholdssted for Københavns droscheførere, som var iført skindbukser, når de styrede heste og vogn gennem byen.
Skindbuksen har overlevet som beværtning i knap 300 år, så mon ikke Remees seneste investering viser sig at være mere levedygtig end ZEN?