Nyheder27. november 2018

Se billederne: Schmeichel-datter i vild forvandling

Peter Schmeichels datter Cecilie har tabt sig 30 kilo
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/sport71.jpg
 Foto: Aller Media

Cecilie Schmeichel, der er datter af Peter Schmeichel og bror til landsholdsmålmanden Kasper Schmeichel, har været igennem lidt af en forvandling den seneste tid.

Den 28-årige fodbolddatter har nemlig tabt sig 30 kilo.

Det afslører hun på Instagram.

Cecilie har startet sin forvandling, efter hun blev mor for anden gang.

I forbindelse med fødslen endte hun nemlig med at få foretaget et akut kejsersnit.

- Jeg kunne ikke se, hvor slemt det stod til, før alt dette skete. Fra den dag besluttede jeg, at jeg måtte gøre noget. Jeg ville ikke være en mor, som ikke kan løbe rundt og lege med mine børn. Jeg ønsker ikke, at de skal kende den side af mig. Jeg ønsker, at de skal være stolte af mig og se, at jeg er en fighter!, skriver Cecilie til sit før- og efterbillede.

Artiklen fortsætter efter billedet

Cecilie er dog ikke færdig med sit vægttab endnu.

Hun har tænkt sig at smide yderligere 15 kilo, før hun er tilfreds med vægttabet.

Hun bruger også sit Instagram-opslag til at takke nogle af de mange mennesker, der har været en del af hendes vægtkamp. Her har broren Kasper Schmeichel været en stor del af motivationen for at komme kvit med kiloene.

Sponsoreret indhold