Janni i kæmpe brøler: "Jackies pige ligner en dreng"
Der er altid drama omkring de populære "Forsidefruer", men nu ser det ud til, at Janni Ree har jokket godt og grundigt i spinaten.
Jackie Navarro har slået et billede op af sin tre-årige datter Cherie på sin Instagram, hvor hun skriver: "Min prinsesse eller skulle jeg sige min dronning".
Billedet har affødt mange kommentarer, hvor flere følgere skriver, at Jackies datter er en sød og smuk pige .
Janni havde dog en anden opfattelse af tingene.
"Smukke dreng", har Janni Ree skrevet til billedet af Cherie.
Jannis kommentar har fået flere til at skrive til i opslaget, at den blonde "Forsidefrue" har taget fejl af kønnet.
Se Jannis kommentar og opslaget nedenunder:
Janni og Gunnvør i VILDT skænderi
Janni Ree har kaldt Jackie Navarros datter for en dreng. (Foto: Peter Grosen)
Janni Ree i stor sorg: Jeg fatter simpelthen ikke, at han er død
Janni Pedersen: Jeg er en rigtig tudetøs
Janni Ree: Det ligner en dreng
SE og HØR har været i kontakt med Janni Ree, og det kommer bag på Vedbæk-damen, at Jackies pige ikke er en dreng.
- Gud! Det siger du ikke til mig. Det ligner altså en dreng, lyder det med et kæmpe grin fra den muntre "Forsidefrue".
Den 48-årige realitystjerne har tidligere mødt Cherie, og Janni har måske en valid forklaring på, hvorfor hun har forveklset kønnet på Jackies datter.
- Det er nok fordi, hun har lagt billeder op af alle tre børn. De ligner hinanden. Jeg synes, hun plejer at have noget langt og lækkert hår. På billedet er det kort, lyder det fra Janni til SE og HØR.
Da SE og HØR taler med Janni Ree, går det op for hende, at Jackie måske kan blive sur over forvekslingen af kønnet.
Janni trækker ihvertfald i land med sin drenge-kommentar.
- Når jeg kigger godt efter, så kan jeg godt se, det er en pige. Jeg går ind og retter nu, lyder det med et kæmpe grin.
- Jeg har lige fået læsebriller, og internetforbindelsen er virkelig dårlig her i Vedbæk, afslutter Janni Ree.
Jackie Navarro har udover Cherie også to drenge.
SE og HØR opfordrer Janni Ree til at få nogle stærkere briller.
SE og HØR har forsøgt at få fat på Jackie Navarro for en kommentar, men det har ikke været muligt.