Henrik spøger stadig
Selv om Margrethe vil forsøge at holde jul på sædvanlig vis, kan hun ikke komme uden om det faktum, at julen i kongehuset 2018 vil være markant anderledes end tidligere.
Naturligvis er den største forskel, at prins Henrik ikke vil være ved julebordet på mandag på Marselisborg Slot ved Aarhus. Men vær ikke i tvivl – i kulissen spøger prins Henrik stadig.
Artiklen fortsætter under billedet ...
78-årige dronning Margrethe er værtinde på Marselisborg for hele den kongelige familie til jul. (Foto: Peter Grosen)
Den afdøde prins vil nemlig uden tvivl være i både dronningens og resten af familiens bevidsthed konstant. Ikke mindst fordi han fyldte ekstremt meget i julen. Højtiden betød nemlig, at Henrik var i sit es: Han var en fremragende og sjov bedstefar, der gjorde julen til noget særligt for de allermindste i familien – og samtidig var det ham, der var den relle vært: Henrik styrede slagets gang, og denne jul skal også fejres i hans ånd – helt efter hans manuskript.
- Prins Henrik var en meget morsom og usnobbet mand
Anderledes og anstrengt
– Men det bliver en mere anstrengt jul. Dronningen er jo den eneste værtinde i julen, og der er ingen tvivl om, at det bliver anderledes. Prins Henrik var jo ”konge” på slottene, og det var ved alle lejligheder. Uanset hvad var det ham, der bestemte og styrede arrangementerne, forklarer kongehusekspert og forfatter Søren Jakobsen.
Han fortæller, at det slet ikke ligger til dronningen at være så meget på, som prinsen var. Henrik havde konstant en finger med i spillet juleaften.
– Han blandede sig rigtig meget og helt specifikt – helt ned til maden og til urterne. Noget af det vil dronningen forsøge at videreføre, men hun er jo ikke en type, der går ud i køkkenet og snakker med kokkene og stikker fingeren ned i sovsen og fortæller, hvilke urter de skal plukke. Men hun vil gøre det så godt, hun kan, siger Jakobsen.
Artiklen fortsætter under billedet ...
I foråret manglede prins Henrik, da kronprins Frederik fyldte 50 år i maj. Det var dronningens første markante begivenhed, hvor hun måtte styre slagets gang uden sin mand. (Foto: Peter Grosen)
Dronningen erkender: Jeg er lidt egoistisk
Margrethe fortryder
Ingen legeonkel
Når der skal pakkes gaver ud, kommer Margrethe også til kort.
– Hun er jo ikke sådan en legeonkel for sine børnebørn, ligesom prins Henrik var. Men hun vil gøre alt, hvad hun kan for, at det bliver en god jul. Det er nu dronningen, der er den helt styrende kraft. Hun vil også gerne have det til at fremstå, som om det er dronningens jul, forklarer kongehuseksperten.
Artiklen fortsætter under billedet ...
De fleste tæt på kongehuset ved, at det er 46-årige Mary, der har overtaget magten i kongehuset. Men på mandag skal hun passe på, så det udadtil virker, som om dronningen har den fulde kontrol. (Foto: Thomas Laursen)
Marys tale-tricks: Derfor blev den historisk
Jaloux på Mary
Det er velkendt i kongehuset, at kronprinsesse Mary har indtaget en markant rolle i kølvandet på Henriks død. Men hun skal træde varsomt, når det gælder dronningen – for ikke at fornærme hende.
– Det bliver en meget fin balanceakt, siger Søren Jakobsen til SE og HØR.
Artiklen fortsætter under billedet ...
42-årige prinsesse Marie og 49-årige prins Joachim vil også være til stede under den kongelige jul i Jylland. (Foto: Mikael Rieck)
Læs mere om det danske kongehus i denne uges SE og HØR, der er på gaden nu.