Se videoen: Øjeblikket hvor Morten frier til Irina
Da Morten "Faustix" Brangstrup i november friede til Irina Babenko, var det med et kamerahold i hælene.
Og nu får vi endelig lov til at se, hvordan det foregik.
Det sker i "Beauty Bosserne", der bliver sendt på Kanal 4 på mandag klokken 21.
Allerede nu kan du dog se det store øjeblik.
Man kan roligt sige, at Irina bliver overrasket over, at Morten har tænkt sig at fri til hende.
Frieriet foregår nemlig i Milano, hvor Irina er rejst ned sammen med en af de andre Beauty Bosser.
- Men han kan jo ikke være her. Hvad laver han her, siger Irina, da hun opdager, at Morten er rejst efter hende til Milano.
- Jeg har gerne villet overraske dig, fordi jeg synes, at du fortjener at vide, hvor meget jeg elsker dig, siger Morten, inden han går på knæ for Irina.
Selvom klippet ikke vise, om Irina siger ja til Mortens frieri, så kommer det nok ikke bag på de fleste, at det er svaret på det store spørgsmål.
Allerede dagen efter frieriet i november, afslørede Irina nemlig den glade nyhed på Instagram.
- I går stod Morten pludselig i Milano og gik på knæ med den smukkeste ring i hånden. Jeg glæder mig til at tilbringe resten af mit liv med min bedste ven og er taknemmelig for, at vi har fundet hinanden igen og er stærkere sammen end nogensinde. Kærlighed overvinder alt - it’s true! Jeg elsker dig skat, skrev Irina til sit billede.
Artiklen fortsætter efter billedet
Irina og Morten skal giftes
- Året 2017 havde budt på en masse lessons, men I ain’t gonna lie… det var et hårdt år. Jeg startede 2017 med en abort, og fik en depression efterfølgende, som jeg er ude af nu. I 2017 føltes hver måned, som starten på en ny kamp af flere forskellige grunde. Mine angstanfald blev til en hverdagsting, men samtidig så var 2017 også året, hvor jeg kom af med min angst fuldstændig, skrev Irina på bloggen.
Her fortalte hun også, at forholdet til Morten Brangstrup knirkede.
- Mit forhold med Morten svingede op og ned, og jeg følte mig ikke længere tryg og glad i vores lejlighed på Vesterbro, skrev Irina.
- Min familie og jeg har besluttet os for at gå offentligt ud med et ømt emne. Jeg har i et par år udviklet et alkoholmisbrug der har endt i at jeg har forsømt ikke kun mig selv men også min familie. Jeg er igang med at tage hånd om mit problem og jeg kæmper en brav kamp hver dag for at holde mit humør og sjæl ved lige så jeg kan komme på rette fod og få folks tillid tilbage. Jeg lover alle at folk kommer til at se en anden Morten end man desværre til tider har set, skrev Morten i opslag på Facebook, der nu er blevet slettet, samtidig med at han undskylder over for Irina og datteren Allessia.
Fandt sammen igen
Morten og Irina annoncerede tilbage i juli, at de endnu en gang var kærester.
Her fortalte Irina ærligt, hvordan tiden fra hinanden havde været.
- Efter at jeg slog op med Morten i december prøvede vi så godt vi kunne at få det til at fungere som co-parents. Der var nogle af de måneder der var ren LORT! Lige til Allessias fødselsdag kunne det dog gå super godt og så kunne ugen efter være det rene helvede igen, fordi Morten var faldet i over weekenden og det hele startede forfra. Så kunne det gå lidt bedre igen, men jeg tror at vi havde så mange følelser indblandet at vi begge havde svært ved at få styr på dem, fortalte Irina på bloggen.
I blogindlægget fortalte hun også om, hvordan de ramte bunden sammen, og hvad hun gjorde, for at få Morten til at indse, at han skulle få gjort noget ved sit problem.