
Læs også
Egentlig skulle Jesper Binzer og Jacob Binzer været gået om bord på krydstogtskibet Monster of Rock Cruise i søndags.
Her skulle de som et af mange bands give koncert på det fem dage lange cruise fra Miami, hvor rockmusikken er i centrum.
Men D-A-D har aflyst koncerten, da Jesper og Jacobs far er dødeligt syg.
– Vi er meget kede af at meddele, at D-A-D ikke kan deltage i den kommende uges M.O.R. Krydstogt, skriver det danske band på deres Facebook.
Artiklen fortsætter under Facebook-opslaget ...
– Jesper og Jacobs far er dødeligt syg, og derfor er de ikke i stand til at forlade Danmark på nuværende tidspunkt, skriver de.
Bandet lover dog, at de vender stærkt tilbage til næste års rockende krydstogt.