Anders Blichfeldt skal være med i "Toppen af Poppen"
Endnu et navn er på plads til årets udgave af "Toppen af Poppen".
Det skriver Billed-Bladet.
Det er sangeren og guitaristen fra succesbandet Big Fat Snake, der er klar til at tage turen til Fanø sammen med flere andre kunstnere fra den danske musikbranche.
- Jeg elsker udfordringer - specielt musikalske - og blev glad, da jeg blev spurgt, om jeg ville være med. Som musiknørd og som musiker, der bevæger sig gennem flere genrer, giver det god mening for mig, fortæller Anders til Billed-Bladet.
Til TV2 kalder Anders Blichfeldt det en opgave, der er som sendt fra himlen.
Anders Blichfeldt står blandt andet bag hits som "Bonsoir Madame", "Female Voice" og "Sittin' in a window".
– Jeg har ryddet min kalender, smidt alle ud af studiet og har været fokuseret i døgndrift. Jeg har arbejdet helt alene med det – kun mig, mine engle og dæmoner, siger han om TV-udfordringen, fortalte han til SE og HØR i går.
Se billederne: Fie Laursen smider toppen
Den nye sæson af "Toppen af Poppen" bliver optaget i næste måned på Fanø.
Her danner det idylliske Kellers Badehotel rammerne for årets sæson.
Den nye sæson af "Toppen af Poppen" forventes at blive sendt på TV2 til efteråret.