Paradise Hotel4. maj 2019

Nadja: Derfor var det svært, da Lenny fandt sammen med Julie

Kort tid efter, at Lenny Pihl og Nadja Hansen var gået fra hinanden, fandt han sammen med "Love Island"-vinderen Julie Melsen. Nu fortæller Nadja, hvad der var hårdt ved, at han rykkede så hurtigt videre
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/reality_awards_2019_tsl_20190111_0041.jpg
 Foto: Thomas Laursen

"Paradise Hotel"-vinderen Lenny Pihl rykkede ualmindeligt hurtigt videre, da han og Nadja Hansen gik fra hinanden tilbage i februar.

Kort tid efter bruddet var han nemlig sammen med "Love Island"-vinderen Julie Melsen.

Nu fortæller Nadja, hvad det var, der gjorde det svært ved at ekskæresten var rykket så hurtigt videre.

Det var nemlig ikke det faktum, at han havde fundet en ny pige så hurtigt, det var mere den måde, som Julie Melsen så ud på, der gjorde det svært.

Det fortæller Nadja i en ny YouTube-video, hvor hun svarer på spørgsmål fra sine fans.

– Det issue, jeg havde, det var den slags pige, han havde fundet, lyder det fra Nadja i videoen.

- Fordi jeg har meget tit været lidt usikker på, om jeg var god nok, som jeg var, og hvordan jeg så ud i forhold til, at hans tidligere kærester, det var piger, der havde fået fikset en hel del, og det havde jeg ikke, siger hun og fortsætter:

- Så jeg var tit sådan ret usikker på, om det her var nok, siger Nadja og henviser til sit eget udseende.

Artiklen fortsætter efter billedet

https://imgix.seoghoer.dk/20190325_dm_paradise_premiere_013.jpg
 Foto: Dan Mariegaard

Lenny og Julie ved premieren på "Paradise Hotel" i år. (Foto: Dan Mariegaard)

- Derfor havde jeg det bare lidt øv med, at den type pige, han havde fundet, det var én, der havde fået lavet, ja, rimeligt meget, lyder det fra Nadja.

Hun slår samtidig fast, at hun bestemt ikke har noget imod den måde, som Julie Melsen, der har fået lavet både bryster og læber, ser ud på.

At Lenny fandt sammen med Julie gjorde, at Nadja følte, at hun ikke var god nok.

– Så følte jeg lidt, at alle de gange, han havde sagt, at jeg var god nok, at jeg så ikke har været god nok, fordi så fandt han alligevel sammen med én af hans gamle type piger, siger Nadja i videoen.

Du kan se videoen herunder

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube

Lenny og Nadja mødte hinanden i sidste års udgave af "Paradise Hotel", og selv om der igennem sæsonen var både op- og nedture, så sejrede kærligheden, da de kom hjem til Danmark.

Allerede inden sæsonen blev vist på TV, sprang de nemlig ud som kærester.

- Vi blev glade for hinanden på hotellet. Men vi blev først kærester, da vi kom til Danmark, fortalte Nadja, da der var premiere på "Paradise Hotel".

Her fortalte de også, hvad de faldt for ved hinanden.

- Hun er smuk, hun er flot, og hun er sød. Hun har alle mulige sjove sider. Jeg keder mig aldrig, når jeg er sammen med Nadja, fortalte Lenny.

Lenny endte som bekendt med at løbe med alle pengene i sidste års "Paradise Hotel", da han snød sin partner Tine i finalen.

Sponsoreret indhold