Kendte29. maj 2019

Popstjernen Gabriel Diniz død i flystyrt: Han blev kun 28 år

Den brasilianske popstjerne Gabriel Diniz er død i et flystyrt efter en koncert i mandags
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2019-05-29_kl._06.34.53.png

En kort flyvetur endte fatalt for den brasilianske popstjerne Gabriel Diniz i mandags.

Hans fly styrtede nemlig ned og Gabriel var dræbt på stedet. Det skriver hans pladeselskab Universal Music Brazil i en pressemeddelelse.

- Det er med stor sorg, at vi har modtaget nyheden om sangeren og sangskriveren Gabriel Diniz' tragiske død, skriver de i pressemeddelelsen.

Også pladeselskabets øverste chef, Paolo Lima, udtrykker sin store sorg.

- Han var en af vores bedste artister, der var på vej op i Brasilien. Meget talentfuld og et af de gladeste mennesker, jeg nogensinde har mødt, skriver pladeselskabsbossen.

Gabriel Diniz blev blot 28 år gammel.

Sangeren havde mere end fire millioner følgere på Instagram, og hans sidste billede på det sociale medie har lynhurtigt fået 1,6 millioner likes.

Artiklen fortsætter efter billedet

- Altid en glæde at vende tilbage til Feira de Santana, skrev Gabriel Diniz blandt andet til sit sidste billede, der blev lagt på Instagram efter hans koncert i byen Feira de Santana.

Det var efter koncerten, at sangeren skulle flyve tilbage til hjembyen Sao Paulo.

Gabriel Diniz har haft flere store hits i hjemlandet Brasilien.

Hans største hit var sangen "Jenifer". Musikvideoen til sangen er blevet set næsten 250 millioner gange siden den blev udgivet i september sidste år.

Sponsoreret indhold