
Sådan boede Hertuginde Meghan, før hun blev royal

Da Meghan Markle blev til Hertuginde Meghan fik hendes bolig en seriøs opgradering - men sådan er det jo ofte, når man gifter sig med en prins.
Den tidligere skuespillerinde og Hollywood-stjerne havde dog også en fantastisk lækker bolig, dengang hun var gift med Trevor Engelson, og nu er huset, hun boede i mellem 2011 og 2013, kommet på markedet igen.
Boligen er sat til salg for 1,8 millioner dollars eller cirka 12 millioner danske kroner - det svarer til en villa på Frederiksberg.
Så indeholder den så også fire soveværelser, to badeværelser og en stor have med terasse. Og den er placeret i Los Angeles, hvor Meghan pendlede til fra Toronto i Canada, da hun lige havde fået sit store gennembrud i hitserien "Suits".

Huset er lyst og lækkert med masser af plads, og alle lofter og vægge er holdt i hvid, mens der er trægulve i hele boligen. Rundt omkring er der farvestænk i form af puder og malerier, men ellers er huset lige nu indrettet helt enkelt og elegant - med få undtagelser som for eksempel det ene badeværelse, der har klinker i sildebensmønster.
Tag et kig i galleriet herunder for at se, hvordan Hertuginde Meghan boede, før hun blev royal.

Hertuginde Meghan og Rihanna er bedste venner
Hertuginde Meghans gamle bolig til salg
