Kongelige8. september 2019

Grevinde Alexandra siger stop

Efter 20 år giver grevinde Alexandra stafetten videre, og skal ikke længere være æresgæst ved det årlige ECCO Walkathon
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20190908-bs-_14.jpg
 Foto: Birger Storm

I 20 år har grevinde Alexandra været med, når velgørenhedsarrangementet ECCO Walkathon er løbet af stablen.

Men det er slut nu. Det fortalte grevinden, da hun mødte pressen på Kastellet i København.

I 20 år har hun gået ruten igennem Københavns gader.

Inden de 15.000 danskere blev sendt afsted på gåturen, var grevinde Alexandra på scenen for at byde dem alle sammen velkommen.

Artiklen fortsætter efter billedet

https://imgix.seoghoer.dk/20190908-bs-_5.jpg
 Foto: Birger Storm

Grevinde Alexandra på scenen med Jacob Riising og Martin Brygmann. (Foto: Birger Storm)

Til pressen forklarede Alexandra, hvorfor det nu var tid til, at hun takkede af som ambassadør for ECCO Walkathon.

- 20 år er et godt jubilæum. Nu er det godt på vej og med stor succes, fortalte Alexandra, der har været med fra velgørenhedsarrangementets start tilbage i 1999.

Artiklen fortsætter efter billedet

https://imgix.seoghoer.dk/20190908-bs-_43.jpg
 Foto: Birger Storm

Grevinde Alexandra havde sønnerne Nikolai og Felix med ved dagens ECCO Walkathon. (Foto: Birger Storm)

Første gang, at grevinde Alexandra gik med i ECCO Walkathon, var prins Nikolai kun lige født.

- Som jeg sagde på scenen, bliver jeg mindet om det, når jeg husker tilbage, at jeg gik med barnevognen, fortalte grevinde Alexandra, der dog mener, at sønnerne nu er så store, at de kan gå turen selv.

Grevinde Alexandras afsked som ambassadør for ECCO Walkathon falder sammen med, at hun næste år ikke længere modtager årpenge. Når prins Felix fylder 18 i juli, er det nemlig slut med at modtage årpenge fra staten.

ECCO donerer 7,5 krone pr. kilometer, som hver deltager går fordelt på flere forskellige ruter i København, Odense, Aarhus og Kolding.

I år går pengene til SOS Børnebyerne og Hjerteforeningen.

Sponsoreret indhold