Spektakulær sag i USA: Gangster graves op
De jordiske rester af den amerikanske gangster John Dillinger skal graves op - over 85 år efter, at han blev dræbt af FBI-agenter.
Det er en nevø og niece, som har fået myndighedernes tilladelse til det. De mener nemlig slet ikke, at det er ham, som ligger på kirkegården i Indiana.
Ifølge dem er der ”beviser for, at den person, som blev skudt og dræbt uden for The Biograph Theater den 22. juli 1934, måske slet ikke er min onkel, John H. Dillinger”.
Nu vil de forsøge at få lavet dna-prøver af de jordiske rester. Det hele optages undervejs af The History Channel, som er i gang med en dokumentar om storgangsteren.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Crown Hill-kirkegården i Indiana har protesteret over, at John Dillinger skal graves op, for det vil skabe et voldsomt postyr. (Foto: Ritzau Scanpix)
FBI er sikker på, at det var John Dillinger, som agenter skød uden for biografen. Det siger FBI i en erklæring, hvori forbundspolitiet kalder det en ”udbredt myte”, at det var en stand-in, som blev dræbt.
Støbt i beton
Det bliver lidt af en opgave at få resterne af storgangsteren gravet frem, for kisten er nemlig støbt ind i beton og skrotjern, toppet med fire armerede betonplader.
Det fik faren gjort få dage efter sønnens begravelse for at forhindre eventuelle vandaler i at skænde kisten.
– Den største frygt var, at nogen ville grave liget op og enten vanhellige eller stjæle det, fortæller historikeren Susan Sutton til The Guardian.
Mordet på Makrel: Mejet ned med maskinpistol
– Dillinger-familien var faktisk blevet tilbudt penge for at låne hans lig ud til udstillinger, så familien var bekymret.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Det var et tilløbssstykke, da folk kunne bese John Dillingers lig gennem en glasvæg den 23. juli 1934. (Foto: MEGA)
Dræbte ti
John Dillinger, som blev født i Indianapolis, er en af de mest legendariske forbrydere i USA.
FBI siger, at hans slæng dræbte ti mennesker og sårede syv, da de trak et blodigt spor af bankrøverier efter sig hen over Midtvesten i 1933 og 1934.
Artiklen fortsætter under billedet ...
John Dillingers liv er filmatiseret flere gange. Han blev spillet af Warren Oates i ”Dillinger –gangsternes gangster” fra 1973. (Foto: MEGA)
Dillinger blev aldrig dømt for mord, og der var nogle, som hyldede ham for at røve banker under den store depression, som kostede mange mennesker deres hjem og bondegårde, siger historiker Susan Sutton.
Prins Henrik truet af gangstere
Stukket med issyl, skudt og parteret
Gangsteren mødte sit endeligt i 1934, da han var stukket af fra et fængsel i Indiana. Han ventede på at komme for retten for drabet på en politimand, men slap ud ved at true med en træpistol.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Harry Pierpont, John Dillinger, Ann Martin og Mary Kinder på anklagebænken for diverse forbrydelser i Tucson i 1934. (Foto: MEGA)
Han lod sig plastikoperere for at ændre sit ansigt og dyppede syre i sår på sine fingre for at ændre sine fingeraftryk.
Mejet ned ved biograf
Lige lidt hjalp det, for han blev forrådt af en rumænsk bordelmutter.
Hun så sin chance til at få penge og hjælp af FBI til at undgå at blive sendt ud af landet.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Mark Harmon, 67, i ”Dillinger” fra 1991. (Foto: MEGA)
Hun, en veninde og Dillinger skulle i biografen, og hun ville være klædt i en orange kjole, så politifolkene kunne genkende hende. Hun blev efterfølgende kendt i aviserne som ”kvinden i rødt”.
Kuppet over alle kup
Dobbeltdrabet på Femøren: Slog to tilfældige drenge ihjel
Dillinger blev skudt og dræbt, da han kom ud af The Biograph Theater med de to veninder på hver sin side. De havde været inde for at se Clark Gable i gangsterfilmen ”Manhattan Melodrama”.
Instinktivt trak John Dillinger en pistol og forsøgte at flygte, men tre FBI-agenter åbnede ild og ramte ham med tre skud.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Johnny Depp, 56, var den berømte bankrøver i ”Public Enemies” fra 2009. (Foto: MEGA)
Holder planen, vil John Dillinger blive gravet op den 16. september.