Kendte25. september 2019

Ulykkelig kærlighed: Carla Mickelborg bryder sammen i "Til middag hos"

I aftenens afsnit af "Til middag hos" åbner Carla Mickelborg op om hendes ulykkelige kærlighedsliv. Den smukke influencer bryder sammen i tårer, da hun bliver spurgt ind til det
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2019-09-25_kl._09.24.55.png
 Foto: TV3

Tårerne får frit løb i aftenens afsnit af "Til middag hos", hvor den tidligere skuespiller Carla Mickelborg byder velkommen indenfor.

Undervejs i menuen falder snakken nemlig på den smukke influencers kærlighedsliv, som tydeligvis er et svært emne for hende at snakke om.

Skuespiller Tommy Kenter spørger livligt ind til den romantiske del af Carlas liv, hvilket er svært for hende at snakke om. Og det er den en helt speciel grund til.

- Undskyldningen er, at jeg har elsket den samme fyr, siden jeg var 16 år og har haft rigtig svært ved at give slip på ham, fortæller den tidligere "Far til fire"-stjerne i TV3-programmet.

Se Carla Mickelborg tale ud om sin ulykkelige kærlighed her:

Artiklen fortsætter under videoen...

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet af Viafree

Herefter spørger middagsgæsten Kenter endnu mere ind til, hvorfor det ikke går mellem Carla og hendes ungdomskærlighed, som hun stadig har store følelser for. Og her får tårerne frit løb.

- Fordi det ikke går og fordi … vi er alt for forskellige, får Carla med nød og næppe fremstammet med en bævrende stemme.

Den ulykkelige kærlighedshistorie får de øvrige gæster, Tommy Kenter, Louise 'Twerk Queen' Kjølsen og Johnny Hansen, til at lytte ivrigt til den hårde fortælling.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/20190507.tmh_.carla_.mickelborg.tommy_.kenter.johnny.hansen.louise.twerkqueen.kjoelsen_006.jpg
 Foto: TV3

I denne uge i "Til middag hos" er det Carla Mickelborg, Tommy Kenter, Johnny Hansen og Louise 'Twerk Queen' Kjølsen, som på skift inviterer hinanden ind i deres hjem (Foto: TV3)

- Jeg tror, at jeg er en meget sød og kærlig person, og der er få mennesker, som jeg for alvor lukker ind. Men ham lukkede jeg ind. Jeg tror, han synes, at det er alt for uoverskueligt at have en kæreste, som er kendt og tjener penge, forklarer Carla.

Selv om den skønne blondine og hendes store kærlighed altså ikke kan fungere, forsikrer hun, at de to stadig har et stærkt bånd til hinanden.

- Det er mange år siden, men vi har altid været i hinandens liv. Vi elsker hinanden. Nogle gange elsker man jo, også er kærligheden også at kunne give slip, fordi man ikke gør hinanden glade. Og det, tror jeg, er det, der er vores historie, og det er pisse hårdt, siger Carla til slut.

Du kan se hele afsnittet af "Til middag hos" hjemme hos Carla Mickelborg i aften på TV3 klokken 19.00.

Se Carla Mickelborg fortælle om dengang, hun snød sig ind til Zulu Awards:

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube

Sponsoreret indhold