Sarah Amalie afslører Frederiks utroskab: Det var dig, der skrev til mig
Frederik Skovbjerg får besøg af en gammel flamme i aftenens "Ex on the Beach", når Sarah Amalie Kristiansen dukker op.
Det bliver hurtigt en lille akavet. Sarah Amalie var nemlig den pige, som Frederik Skovbjerg var Fie Laursen utro med.
Og der kommer lidt sandheder på bordet, når de andre deltagere spørger, hvordan Frederik og Sarah Amalie har mødt hinanden.
- Jeg havde en kæreste på det tidspunkt, og så var det som om, at Sarah Amalie inviterede mig med hjem, lyder det fra Frederik i aftenens program.
Den udlægning er Sarah Amalie dog ikke helt enig i.
- Ej, vil du holde op. Hvem var det, der skrev til hvem?, lyder det grinende fra Sarah Amalie, der fortsætter:
- Frederik er fuld af pis, det var ham, der skrev og skrev til mig.
Frederik prøver dog alligevel at undgå at komme til at lyde som ham, der tog initiativet til romancen.
- Du ville jo gerne have mig med hjem, lyder det fra Frederik.
- Du inviterede lidt dig selv. Men jeg fik hvad jeg gerne ville have. Nemt, lyder det fra den mørkhårede godte.
Ariel Winter går fra kæresten
Afsløringen af utroskaben er ikke ligefrem noget, der falder i god jord hos de andre deltagere.
- Jeg synes, det er rigtig nederen at høre, at Frederik var sin eks utro med Sarah Amalie. Og hele måden det skete på. Det viser en rigtig dårlig side af Frederik, fortæller Katrine i aftenens program.
Selvom Fie Laursens navn ikke bliver nævnt på et eneste tidspunkt i samtalen, kan der ikke være tvivl om, at det er hende, der er den ekskæreste, som Frederik var utro mod med Sarah Amalie.
Allerede da Fie og Frederik gik fra hinanden i maj, stod det hurtigt klart, at bruddet blandt andet skyldes utroskab.
Popstjernen Sulli død: Hun blev kun 25 år gammel
Men utroskaben var ikke det eneste, der havde revet parrets idylliske, tre måneder lange, forhold fra hinanden.
- Jeg er jo ikke gået fra hende, fordi jeg har været sammen med en anden. Det overrasker jo ikke nogen, at Fie har de her psykiske problemer, og det har hun også fået bekræftet af en psykiater, at det stammer helt tilbage fra barndommen. Det er sådan set lidt det, det hele bunder i. Det er derfor, at det er gået så galt mellem mig og hende. Hun har de her trust issues, også er det selvfølgelig dobbeltmoralsk af mig at være hende utro, der er ingen undskyldning for det, lød det dengang fra den nykårede singlefyr.
Du kan se et klip fra aftenens afsnit af "Ex on the Beach" herunder
"Ex on the Beach" bliver sendt hver søndag-tirsdag klokken 22.00 på Kanal 4 og Dplay.