Kongelige18. oktober 2019

Afsløring: Stallone og Gere sloges om Diana

I sin nye bog ”Mig” fortæller Elton John om en vild aften, hvor Richard Gere og Sylvester Stallone sloges om prinsesse Dianas opmærksomhed.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/megass217717_001.jpg
 Foto: MEGA

Prinsesse Diana var gift med prins Charles og havde fået prins William og prins Harry med sin kongelige mand. Selv om hun var gift, kunne andre mænd alligevel ikke lade være med at drømme om den blonde prinsesse, og flere prøvede at indynde sig hos hende – især efter parret blev separeret. Elton John og Diana var nære venner siden 1981, og de var ofte selskab sammen.

- Hvis jeg blev væltet omkuld af Diana, var det intet i sammenligning med hendes virkning på heteroseksuelle mænd. De lod til at gå fuldstændig fra koncepterne i hendes selskab, fortæller den 72-årige ”Candle in the Wind”-sanger i sin nye bog ”Mig”.

Da Elton John var i gang med at lave musik og sange til ”Løvernes Konge”-tegnefilmen, der ramte biograferne i 1994, holdt han et middagsselskab for Disney-bossen Jeffrey Katzenberg i sin luksusvilla Woodside i England, og Katzenberg og konen ville virkelige gerne møde prinsesse Diana, så hun blev naturligvis inviteret sammen med gæster som George Michael, Richard Gere og Sylvester Stallone, der alle sammen var i landet på tidspunktet.

På det tidspunkt var ægteskabet mellem prinsesse Diana og prins Charles ikke just en dans på roser – parret blev skilt i 1996. Den aften til selskabet havde både Richard Gere og Sylvester Stallone ifølge Elton John et virkeligt godt øje til Diana, og det endte i drama.

- Lige fra begyndelsen virkede Richard Gere og Diana meget betagede af hinanden. På dette tidspunkt var hun blevet separeret fra prins Charles, mens Richard havde slået op med Cindy Crawford, og de endte med at sidde fordybet i samtale på gulvet foran kaminen, fortæller Elton i bogen.

- Mens resten af os snakkede løs, kunne jeg ikke undgå at bemærke en lidt besynderlig stemning i lokalet. At dømme ud fra de blikke, som Sylvester Stallone blev ved med at sende dem, fald synet af Dianas og Richard Geres blomstrende nye venskab på ingen måde i god jord hos Stallone. Jeg kan godt forestille mig, at han var kommet til middag i den bevidste hensigt at få Diana på krogen og nu overraskende nok fandt sine planer for aftenen ødelagt.

Da middagen skulle serveres, var Gere og Stallone forsvundet, så Elton John sendte sin mand, David Furnish, ud for at finde dem. Og der var opstået en situation … Gere og Stallone stod i gangen og skændtes og var lige ved at komme op at slås, men David havde fået dem begge med ind til middagen alligevel.

- Sylvester var tydeligvis stadig ikke spor glad. Efter middagen genindtog Diana og Richard Gere deres pladser foran kaminen, mens Sylvester endte med at storme ud og tage hjem. ”Jeg ville aldrig være kommet,” snerrede han, da David og jeg fulgte ham ud, ”hvis jeg havde vidst, at den forpulede charmør ville være her.” Så tilføjede han: ”Hvis jeg havde villet have hende, havde jeg taget hende”.

Episoden fik Elton John og David til at knække sammen af grin, da Stallone var væk, og de fandt Diana og Richard Gere i dagligstuen, hvor de så hinanden dybt i øjnene.

Sponsoreret indhold