Whitney Houston: Nye narkorygter
Det kører slet ikke for Whitney Houston i øjeblikket. For en måned siden måtte den 46-årige sangerinde aflyse en koncert i Paris pga. en næse- og halsinfektion.
Aflysningen skete kun kort tid efter, Houston var blevet buhet ud af scenen i Australien, hvor hendes koncert blev betegnet som en regulær katastrofe.
Læs også: Whitney Houston: Betalte narkopenge til gangster
Det samme kan siges om den optræden, som divaen gav i går i Tyskland, og som har fået medierne i vores sydlige naboland til at spekulere i, om Whitney Houston mon har fået et tilbagefald og ladet sig friste af enten alkohol eller narko.
Whitney forlod flere gange koncerten, der er den første af 10 i det tyske, tilsyneladende uden særlig grund. Hun talte usammenhængende, svedte uhæmmet meget efter kort tid og på et tidspunkt bøvsede hun direkte ned i mikrofonen.
Læs også: Whitney Houston: Lod ikke narko og eks-kæresten vinde
Ifølge tysk presse var det eneste bifald, sangerinden modtog den aften, det hun fik inden showet gik i gang.
Danskerne kan selv vurdere, hvilken tilstand Whitney befinder sig i, når hun gæster Forum i København den 3. og 4. juni.