Kendte17. februar 2020

Michèle Bellaiche: Kæresten i krydsforhør

Tv-godten frygtede grimme overraskelser, da hun fandt sammen med Mads Peter Sebbelov.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/michelle_3.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Efter 47 år i livet og med flere kuldsejlede forhold bag sig har TV 2-værten Michèle Bellaiche oplevet lidt af hvert.

Ikke mindst fra det modsatte køn – så da hun forelskede sig i sin nuværende kæreste, røg paraderne i første omgang op.

Som den spørgelystne journalist, hun er, kastede hun derfor en byge af spørgsmål mod den nye amour lige fra starten.

– Det var sådan nogle helt crazy spørgsmål. For eksempel: "Har du en dom for noget?", som om alt ville være godt, hvis jeg kunne sætte hak ved en stribe rigtige besvarelser.

Men sådan fungerer det jo ikke, indrømmer Michèle i et interview i BILLED-BLADET.

– Jo mere jeg lærer Mads at kende, jo mere rolig bliver jeg heldigvis.

Men jeg har lært, at der ingen garantier findes, lyder livsvisdommen fra Oscar-værten.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/michelle_1.jpg
 (Foto: Mikael Rieck)

Psykoterapeuten Mads Peter Sebbelov, 43, klarede sig igennem Michèles nåleøje med de mange spørgsmål. Det forelskede par mødtes over det sociale medie LinkedIn, hvor Mads inviterede på kaffe. (Foto: Mikael Rieck)

Børn på begge sider

Selv om parret har været sammen i et stykke tid, har de langt fra bestilt flyttefolk endnu.

– Jeg har to børn, der bor derhjemme. Han har også to børn.

Og jeg har det sådan, at det jo ikke er vores børn, der har forelsket sig i hinanden.

Jeg har ikke så travlt med at skulle samle os til en stor familie. Og det har han heller ikke.

Men vi forestiller os da at flytte sammen en dag, siger Bellaiche.

Tidligere har Michèle været gift med Henrik Schalls, som hun fik børnene Josephine, 18, og Philip, 13, sammen med, og hun har også været gift med forfatter Søren Sveistrup.

Siden har hun været i to forhold, før den 43-årige Mads Peter Sebbelov overtog hendes hjerte i slutningen af 2018.

Sponsoreret indhold