Apanagen i fare: Prins Joachim tvunget hjem
Om blot fire måneder bliver prins Joachims skæbne afgjort.
Kommer han tilbage til Danmark, eller er prinsens fremtid langt fra kongeriget?
Hvis han vælger en fremtid i udlandet, er det slut med apanagen, og dermed er Joachim tvunget til at rejse hjem, hvis han stadig skal forsørges af de danske skatteydere.
Så kontant er meldingen fra kongehusekspert Søren Jakobsen, som betegner Joachims situation som ganske alvorligt og uden sidestykke.
Afviklingen af grevinde Alexandras apanage til sommer stiller bestemt ikke Joachim i en nemmere situation, ligesom brormand Frederiks skihytteskandale i Schweiz har skabt ekstra fokus på kongefamiliens eksorbitante overforbrug og skatteyderfinansierede jetsetliv.
Intet er, som det var, før Joachim forlod Danmark.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Samtlige af dronningens børn bor for tiden i udlandet.
Mary, 48, og Frederik, 52, residerer fortsat i Verbier, mens Joachim og Marie, 44, bor i Frankrig.
Her mødtes de alle til officiel middag under det danske erhvervsfremstød i Paris i oktober. (Foto: Hanne Juul)
I frit fald
I 2017 kom det frem, at grevinde Alexandra i 2020 vil frasige sig sin apanage, og i den forbindelse har hun valgt at afvikle hoveddelen af sine protektioner.
De kongeliges protektionsarbejde er ofte det, man måler deres arbejdsindsats på.
– Alexandra er på forkant med det hele, og det er sådan set en meget fair måde at optræde på.
Artiklen fortsætter under billedet ...
SE og HØR talte i efteråret med grevinde Alexandra, 55, om der er en sammenhæng mellem, at hun stopper med en del protektioner, samtidig med at hun frasiger sig apanagen:
– Ja, det er der. Jeg har meldt, at ved årets afslutning er der en del, jeg stopper med. Jeg skal komme videre i mit liv, sagde hun. (Foto: Lars H. Laursen)
Men den indstilling har Joachim desværre ikke – det kan man roligt sige. Og det er klart, at der nu kommer fokus på apanagerne på flere punkter, vurderer Søren Jakobsen.
– Dels på grund af Alexandras indstilling, dels på grund af Joachims noget arrogante måde at være på.
Og så kronprinsparrets skihytte i Verbier – den historie er jo gået verden rundt. Og det er jo ikke meningen, at apanagerne skal være sådan.
Artiklen fortsætter under billedet ...
I januar kom det frem, at kronprinsparret ejer en hemmelig skihytte i schweiziske Verbier, som de endda udlejede på udlejningssitet AirBNB.
Parret har haft så meget luft i de apanage-indbringende budgetter, at de snildt kunne finde 10 millioner kroner at købe hytten for. (Foto: Martin Høien)
Kongehuset skal repræsentere Danmark, og så skal de kunne leve på en ordenlig måde, men de skal ikke have så meget luft i budgetterne, at de kan købe huse for så mange penge. Det har aldrig været meningen, forklarer kongehuseksperten, der ikke er i tvivl om, at Joachim er i frit fald.
Joachim og Harry deler samme skæbne: Flygter fra jobbet
Danskerne: slut med penge til Joachim!
Da prinsen for et år siden meddelte, at han ville flytte til Paris for at tage en etårig uddannelse på det franske militærakademi École Militaire, havde han næppe forudset, at det ville skabe så enormt fokus på hans apanage.
Hele 49 procent af danskerne er ifølge YouGov imod, at Joachim har taget pengene med sig, mens kun 33 procent synes, det er ok.
Joachim får 3,8 millioner kroner om året. Det er cirka 300.000 kroner månedligt – skattefrit vel og mærke. En gage, der svarer til en ekstremt vellønnet topchef.
Ligeledes har kongehuset omgået grundloven. Det står nemlig sort på hvidt i lovens paragraf 11, at kongelige ikke kan tage apanagen med til udlandet – medmindre det først er blevet godkendt af Folketinget.
Det mente kongehuset og statsministeriet for et år siden dog ikke var nødvendigt – til stor undren for flere politikere og eksperter.
Kassen smækker i
Hvis prinsen vil lande med begge fødder på jorden, er han med andre ord tvunget til at flytte hjem.
Ellers er det slut med skatteydernes penge:
– Han kan kun gøre krav på sin fulde apanage, hvis han kommer hjem og træder ind i kongehuset uden at have et job i udlandet.
Det er jo temmelig mange penge. Han er jo på lønniveau med en direktør. Og det er ikke holdbart, hvis han kun kommer hjem til nogle få kongelige forpligtelser.
Meghan og Harry vinker farvel til apanage, men får stadig "lommepenge" af Charles
Så jeg tror, han er klar til det. Han har lært af disse diskussioner. Ellers får han det at vide af sin mor, siger Jakobsen, som flere gange tidligere har vurderet, at Joachim vil bruge sin militæruddannelse til at gå på jobjagt i udlandet.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Hvis den enorme apanage skal opretholdes, må Joachim selv indse, at han skal hjem til Danmark igen. Og ellers skal han nok få det at vide af sin mor Margrethe, 79, vurderer kongehusekspert Søren Jakobsen. (Foto: Thomas Laursen)
Margrethe forsvarer Joachim: Han er go’ nok
Kalenderen er tom
Inden prins Joachim flyttede til Frankrig, var der også gabende tomt i prinsens kalender.
Selv om Joachim og prinsesse Marie har protektioner, er det næppe noget, der kan betegnes som hverken et fuldtidsjob eller en deltidsbeskæftigelse.
Kongehuset oplyste i forbindelse med Joachims flytning til Paris, at "opholdet i Frankrig ingen ændringer medfører i parrets forbindelser til deres protektioner og samarbejdspartnere".
Alligevel kan man ved at kigge i Joachims kalender konstatere, at hans seneste arbejdsopgave i Danmark (ud over nytårskuren) var, da han deltog i Copenhagen Historic Grand Prix i august 2019.
Joachim og Maries hof blev da også nedlagt, da både Joachims privatsekretær gennem tre år, Søren Bo Bojesen, og prinsesse Maries hofdame, Britt Siesbye, pludselig blev opsagt.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Den seneste officielle pligt i Danmark – ud over nytårskuren – var, da prins Joachim med fru Marie deltog i Copenhagen Historic Grand Prix i august 2019 – og bl.a. fik bobler af racerlegenden Tom Kristensen, 52. (Foto: Thomas Laursen)
Mary lagde royal titel i skuffen: Hytte-ejer Donaldson
Fikumdik i Forsvaret
Men om der overhovedet er et job i udlandet til prinsen, tvivler eksperten stærkt på.
Derfor tyder det måske på, at Joachim slukøret må vende hjem.
– Så kan man lave noget "fikumdik" i Forsvaret og putte ham ind et eller andet sted. Men det tror jeg ikke, Trine Bramsen (forsvarsministeren, red.) vil hælde til.
Hun kan ikke skubbe ham ind på en eller anden fiktiv post i forsvaret som generalmajor eller et eller andet.
Det eneste, der kunne være ledigt, var, at han kunne komme ind i Hjemmeværnet og blive officer.
Hjemmeværnet har man brugt som en retrætepost til en, der skulle have et job og en løn, men ikke ret meget at lave. Det er sådan en gammel konstruktion.
Men det tror jeg ikke svarer til Joachims egne ambitioner. Han er på et andet niveau, siger Jakobsen til SE og HØR.
SE og HØR har forsøgt at få en kommentar fra kongehuset vedrørende Joachims fremtidsplaner, men de er ikke vendt tilbage.
Læs meget mere om de kongelige i denne uges SE og HØR, der er på gaden nu.