Kendte15. marts 2020

Ulf Pilgaard om corona: Jeg har alderen til at være bange

Den 79-årige skuespiller er rasende over danskernes hamstring af toiletpapir.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/ole_michelsen_bisaettelse_tsl_20200314_0015.jpg
 Foto: Thomas Laursen

Coronakrisen har lammet Danmark, og en af landets mest velkendte skuespillere er i den grad også påvirket af situationen.

- Jeg tager det lige så alvorligt som alle andre. Mette Frederiksen er jo fremragende. Det er med at følge alle retningslinierne. Lad være med at hoste folk ind i hovedet og så videre, siger han til SE og HØR.

Er du bange for at få corona?

- Nej, det er jeg ikke. Jeg har jo selvfølgelig alderen til at være bange. Men jeg har nu altså altid klaret den. 7, 9, 13. Mon ikke det gør også den her gang, tilføjer han.

Han var forleden chokeret over, at danskerne gik amok i supermarkederne, når statsministeren netop havde sagt, at det ikke var nødvendigt.

- Hold da op, mand. Hvor dumme kan folk være? Fordi vores statsminister tilfældigvis nævner rugbrød og toiletpapir. Hvorefter folk styrter ud for at hamstrer nøjagtigt det. Jamen, undskyld, så er den gennemsnitlige IQ hos den danske befolkning virkelig meget lavere, end jeg havde troet, den var. Det må jeg sgu sige. Så er folk sgu for dumme, mener han.

Ulf Pilgaard er netop nu i gang med forberedelserne til sin sidste Cirkusrevy, og arbejdet påvirkes af corona.

- Vi er jo gået i gang med prøverne til Cirkusrevyen. Og det foregår jo hjemme. Det første, vi skal i gang med er jo tekstmateriale, og det kan du sagtens lave hver for sig. Vi har lavet en gruppe, så vi kan kommunikere. Så må vi se, hvad vi gør. Vi taler lidt om at mødes et bestemt sted, hvor vi kun er os, fortæller han.

Er du bange selve for afviklingen af Cirkusrevyen?

- Jeg håber jo fandme, at alt det her hjælper, siger Ulf Pilgaard til SE og HØR.

Forpremieren til Cirkusrevyen er den 9. maj, mens selve premieren er den 14.

Sponsoreret indhold