Kendte22. maj 2020

Blachman svinger stokken: Håner Faber

“X Factor”-chefen har ikke meget tilovers for sit musikalske modstykke på den konkurrerende kanal.
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Jeg aner ikke, hvem han er, lyder det konsekvent fra Thomas Blachman om "Fællessang"-maestroen Phillip Faber.

https://imgix.seoghoer.dk/faber.jpg
 (Foto: Gregers Overvad)

Krigen blusset op
Roserne er væltet ind over Phillip Faber, 35, som i coronakrisen har samlet danskerne til morgen- og fællessang. (Foto: Gregers Overvad)

Selv hævder Blachman over for SE og HØR, at han ikke er et konkurrencemenneske, men han kunne alligevel ikke dy sig for at komme med et par stikpiller mod kollegaen på den konkurrerende kanal.

– Fællessang lyder, undskyld jeg siger det, en lille smule kedeligt, sagde Blachman.

På trods af to måneders coronapause har den 57-årige ordekvilibrist ikke fulgt i mange danskeres fodspor og skrålet med, når Faber og co. har budt op til fællessang.

Stikpiller på stribe

Og selv om det omfavnende kæmpekor hos statsradiofonien uden tvivl har stjålet seere fra Blachmans elskede "X Factor", så er han "glad" på sin tidligere arbejdsgivers vegne.

- Det er dejligt, at Danmarks Radio for en gangs skyld, efter jeg har forladt dem, har lidt seertal fredag aften, lød stikpillen fra den kronragede tv-veteran.

Men her stoppede bandbullen mod Blachmans ekskolleger langtfra.

- De har haft gavn af, at der ikke har været en skid på andre kanaler.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/blachman_1_1.jpg
 (Foto: Lars H. Laursen)

Smilet var bredt som aldrig før.
Blachman kunne da også juble over, at alle hans tre artister fandt vej til finalen i “X Factor”. (Foto: Lars H. Laursen)

Jeg har desværre ikke fulgt med. Jeg ved sgu heller ikke, om jeg er gået glip af noget. Det er fællessang ikke? lød det fra Blachman til B.T.

- Det skal der også være plads til, nu hvor kirkerummet også er blevet evakueret ...

Nej. Det skal Jan Lagermand (underholdningsredaktør hos DR, red.) være glad for.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/phillip_faber_0.jpg
 (Foto: DR: Mikkel Suppras)

Den dygtige komponist og dirigent er på ingen tid blevet folkeeje bag klaveret. (Foto: DR: Mikkel Suppras)

Men nu får han lidt konkurrence, og det tror jeg, han trænger til, lød det med et selvtilfreds smil om læberne fra Blachman, som mener, at der er "en verden til forskel" på de to fredagsflagskibe.

Kan de overhovedet synge?

Phillip Faber og resten af holdet bag "Fællessang" er de seneste måneder ellers løbet med al rosen. Men står det til Blachman, når de ikke fredagsbaskeren på TV 2 til sokkeholderne.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/20200515_lhl6374-2_0.jpg
 (Foto: Lars H. Laursen)

Den skaldede jazz-guru føler absolut intet pres fra sine musikalske konkurrenter på Danmarks Radio. (Foto: Lars H. Laursen)

– Vi arbejder med folk, der kan synge. Jeg ved ikke med "Fællessang" – om de har folk, der kan synge, eller om de bare sidder og skråler i munden på hinanden, kom det fra den iltre trommeslager, som naturligvis var forhindret i at sidde og sjunge med på "Smuk som et stjerneskud" på DR, da han havde travlt med sine evighedsmonologer i "X Factor".

Og over for SE og HØR slog den hårde dommer fast, at han aldrig kommer til at blive en del af Danmarks største kor på DR.

Sponsoreret indhold