TV 2-værts coronalykke: Gravid
Mens hele Danmark lukkede ned under coronakrisen i foråret, var der amoriner i luften hjemme hos TV2 News-vært Anna Ingrisch og tidl. ”Deadline”-bestyrer Martin Krasnik.
Og til vinter kommer resultatet: Martin og Annas barn nummer tre.
– Rygterne er skam sande. Jeg har termin i det nye år, siger Anna Ingrisch til SE og HØR.
Krasnik er far til to fra et tidligere forhold, og ham og Anna fik tvillinger i 2017. 2021 får ungerne altså en lillebror eller en lillesøster.
– Vi kender ikke kønnet. Men vi ved dog, at der kun er én denne gang!
Og jeg er jo vant til at få børn to ad gangen; først mine to elskede bonusbørn, som jeg jo ”fik” på én gang, da jeg mødte min mand, så tvillingerne – og nu så blot en enkelt nr. 5. Det bliver sjovt og uvant, siger hun.
Anna kom fra Radio24syv og blev vært på TV2 News i foråret 2019.
Martin Krasnik har siden 2017 været chefredaktør på Weekendavisen efter en lang karriere som tv-vært på især DR2.
Steve Irwins datter Bindi deler glædelig nyhed: Er gravid