Kaitlynn Carter åbner om brud med Brody Jenner: - Ingen hemmelighed er sikker
Den 32-årige reality-stjerne havde helt sikkert tænkt, at hendes deltagelse i det populære MTV-reboot ”The Hills: New Beginnings” ville gavne hende.
Men i stedet gav hendes deltagelse i serien seere over hele verden et ganske offentligt indblik i det problemfyldte forhold, hun havde til sin daværende mand, Brody Jenner.
Der gik også kun tre små uger fra serien havde premiere i sommeren 2019 til de to kunne annoncere, at de skulle skilles efter blot ét år som mand og kone.
I dag fortæller hun i et nyt afsnit af podcasten ”Scrubbing In”, at det også var sværere end som så at være en del af rollelisten.
- Det var svært at filme den første sæson fordi – der var bare så mange svære ting, der skete i vores liv. Og vi ønskede ikke at dele alle de her svære ting med verden, men de får det hele ud af dig. Ingen hemmelighed er sikker, lyder det fra hende.
Brody Jenner sammen med Kaitlynn Carter i 2016. Foto: MEGA
Spekulationerne var da heller ikke få, da de første afsnit af den længe ventede reality-serie løb over skærmen, og det kunne ses, at parret blandt andet skændtes om ikke at komme hjem, og at Brody Jenner ofte overnattede i bilen i stedet for i parrets hjem.
Men trods problemer og et for længst endt ægteskab, så lyder det fra Carter, at de to stadig har et tæt bånd.
- Jeg tror, at grunden til vi overhovedet blev gift var, at vi altid havde været så gode venner. Og det er helt sikkert noget, vi har formået at redde trods vores skilsmisse.
Parret nåede at være sammen i fem år, hvoraf de brugte et år som mand og kone.
Kaitlynn Jenner har nu igen fundet kærligheden, denne gang hos modedesigneren Kristopher Brock, som hun har datet siden maj måned.
- Jeg ønsker ikke at have et forhold, der er i medierne, fortæller hun om sin nye flamme, der lader til at kunne leve op til dette. Hun har i hvert fald formået at holde sit forhold hemmeligt op til nu.