Eksplosiv bog vil fortælle den sande historie om Meghan
Selv om Meghan Markle fandt sig en vaskeægte prins, har hendes nye liv ikke været helt som i eventyrerne.
Der har været en hel del negativ omtale, siden hun fandt sammen med – og senere blev gift med – prins Harry.
Især Meghans forhold til sin familie har været genstand for en del debat.
Artiklen fortsætter under billedet...
En ung Meghan, før hun mødte prins Harry. Foto: MEGA
Hendes far Thomas Markle har gentagne gange udtalt sig til pressen om ”sorgen over ikke at have kontakt til Meghan”.
Han deltog heller ikke i parrets bryllup i maj 2018 på grund af sygdom, ligesom han endnu ikke har set sit barnebarn Archie, der kom til verden i maj 2019.
Og netop Meghans forliste forhold til faderen er nu omdrejningspunktet i en ny bog forfattet af Meghans halvsøster, Samantha, 56.
Det skriver The Sun.
Artiklen fortsætter under billedet...
I sin nye bog vil Samantha fortælle "den sande historie" om sin halvsøster Meghan. Foto: MEGA
I "The Diary of Princess Pushy's Sister: A Memoir, Part One" anklager halvsøsteren Meghan for at udnytte sin far – og for ikke at have udskudt sit bryllup, så han kunne have deltaget.
Desuden skriver Samantha i bogen, at hendes far ikke har pæne ord at sige om Meghan:
Artiklen fortsætter under billedet...
Meghan i sine unge dage, hvor hun yndede at feste. Foto: MEGA
- Han siger, ”Det er mærkeligt, men hun er ikke den samme. Når Harry er i rummet, er hun meget sød og en anden person, men når han forlader rummet, bliver hun ond og kontrollerende”.
Halvsøsteren forklarer selv, at virkeligheden overgår fantasien, når det kommer til historien om Meghan.
Artiklen fortsætter under billedet...
Meghan arbejdede som skuespiller, da hun mødte prins Harry. Foto: MEGA
Samantha og Meghan har ifølge britiske medier ikke talt sammen i mange år. Man mener, at de sidst så hinanden tilbage i 2008.
56-årige Samantha har skrevet bogen fra sit hjem i Florida. Hun har allerede meddelt, at hun er i gang med en ny bog, der formentlig indeholder flere eksplosive detaljer og historier om Meghan.
Sidste år i april blev en række eksplosive sms’er mellem Meghan og hendes far også udrullet i medierne.
Det skete, da de pågældende sms’er blev læst op under en retssag, hvor parret havde sagsøgt en britisk avis, efter avisen i 2019 offentliggjorde et håndskrevne brev, som var forfattet af Meghan og skrevet til hendes far.
Artiklen fortsætter under billedet...
Meghan sammen med en veninde - længe før hun mødte prins Harry. Foto: MEGA
I de pågældende sms’er bønfaldt Harry sin svigerfar – Thomas Markle – om at ringe tilbage til dem, ligesom Harry også skrev, at det vil give ”bagslag”, hvis Thomas Markle talte med pressen og ikke dem.
Det har dog ikke afholdt Thomas Markle fra at tale med pressen gentagne gange.
Artiklen fortsætter under billedet...
Meghan og Harry blev gift i maj 2018 og forældre samme måned året efter. Foto: MEGA
Meghan og Harry bor i dag i Los Angeles, efter de sidste år i januar trådte tilbage som fremtrædende medlemmer af det britiske kongehus.
Parret tog den overraskende beslutning i håb om at kunne leve et mere anonymt liv.