Krimi3. marts 2021

Vil nidstirre sin mors morder igen: Jeg har kvalme hver dag

Ankesagen mod Malene Hasselblads mors morder, der blev idømt livstid for to mord, er i gang. Hun kommer til at møde op alle retsdage
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/malene_1_0.jpg
 (Foto: Søren Jul Lamberth)

Hun har allerede siddet og overværet retssagen med alle de forfærdelige detaljer om sin mors drab. Og nu er Malene Hasselblad, 50, klar til igen at sidde og nidstirre sin mors morder, mens hans ankesag kører.

For hun kan kun ramme ham med sit blik, har hun erfaret.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/malene_3_0.jpg
 (Foto: Søren Jul Lamberth)

– Først når han er endeligt dømt, kan jeg komme i gang med min sorgbearbejdning. (Foto: Søren Jul Lamberth)

– Jeg sidder kun og nidstirrer ham under det hele, for det er kun der, jeg kan mærke, at jeg har en overhånd. For jeg kan mærke, han ikke bryder sig om det. Han sænker blikket konstant. Han føler ubehag ved det. Og der føler jeg, at han er mig underdanig, og at jeg har en form for magt, siger Malene Hasselblad til SE og HØR.

Ledte politiet på sporet

Det var Malene Hasselblad, der fik en mistanke om, at hendes mor var blevet myrdet, hvilket fik politiet til at indlede en efterforskning. Men selv om det 7. marts er to år siden, hendes mor blev dræbt, føler hun sig fanget i et limbo.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/malene_2_0.jpg
 (Foto: Privat)

Malene med sin mor Inez, der blev brutalt myrdet. Det gik først op for politiet, hvad der var på spil, da Malene luftede sin mistanke. (Foto: Privat)

– Først når han er endeligt dømt, kan jeg komme i gang med min sorgbearbejdning. Og det vil tage lang tid. For en ting er, at det er en pludselig død, og jeg ikke nåede at sige farvel. Det er slemt, men det værste er bevidstheden om, hvad hun har været igennem. Den smerte og frygt, der var, da han tvang sig adgang.

Jeg kunne se hendes håndaftryk i det, teknikerne havde puttet på døren, så hun havde kæmpet imod. Og så har hun ligget der på gulvet og kæmpet en ulige kamp, mens hun kiggede ham i øjnene, fortæller Hasselblad.

Helt ulideligt

De to år til trods er hver dag et helvede, som Malene ikke kan slippe ud af.

– Tårerne triller ned, for jeg gennemlever det hele. Jeg har kvalme hver eneste dag og har hele tiden en knude i maven. Det er ulideligt.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/malene_4_0.jpg
 (Foto: Søren Jul Lamberth)

– Tårerne triller ned, for jeg gennemlever det hele, siger Malene om, at hun på ny skal gennem en retssag med sin mors morder. (Foto: Søren Jul Lamberth)

Hun er overbevist om, at skylden på ny vil blive fastslået, og at James Schmidt igen vil få en dom, der lyder på livsvarigt. Og så har hun et lille håb.

– Jeg håber, han også bliver dømt for det tredje mord, slår hun fast.

Og når det sker, vil det være med hende på tilskuerrækkerne, for hun vil se sin mors morder i øjnene, mens den juridiske maskine kører.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/malene.jpg

Malene Hasselblad har skrevet bogen “Vinger før Tid”, der handler om mødet med ondskaben i forbindelse med drabet på hendes mor.

– Men det er hårdt at sidde derinde. Det var det også sidste gang. Jeg er ved at kaste op, bare jeg skal sige det, men den sorte energi, der er derinde, er simpelthen så ækel, at når jeg gik derfra, var det, som om jeg var blevet suget af vampyrer. Men jeg skal være der!

Sponsoreret indhold