Michael Falchs nye kæreste udvist til Thailand: Hun tog mit hjerte med
Hun tog mit hjerte med.
Så krystalklart lyder det fra musiker Michael Falch om sin nye kæreste, Ginnalee, som i fjor blev udvist til Thailand.
Hans andet lange parforhold var netop forlist, da Falch i 2019 flyttede fra provinsen til København.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Som både rå og følsom forsanger i gruppen Malurt fik Michael Falch sit gennembrud.
I 1985 udsendte han sit første soloalbum – og har siden udgivet flere soloplader. (Foto: Ritzau Scanpix)
Den garvede musiker troede ellers, at han nu var færdig med kvinder og tosomhed, men så ramte Amors pil alligevel på et helt uventet sted.
For den gråsprængte rocksanger begyndte at gå til behandling på en thaimassage-klinik, og her mødte han den 40-årige asiatiske kvinde Ginnalee.
På samme måde kom den fuldstændig overraskende for mig i skikkelse af en asiatisk kvinde, der skulle hjælpe mig med min ryg, men som i stedet kom til at hjælpe mig med min sjæl, fortæller 64-årige Michael Falch til Ritzau.
Malurt-legenden har netop udgivet sine erindringer i bogen “Over stregen – umodne manddomserindringer”, og heri fortæller han om en alvorlig – ja endda tæt på invaliderende rygskade, som han gik rundt med i årevis.
Artiklen fortsætter under billedet ...
“Over stregen – umodne manddomserindringer” er en dybt personlig bog, hvor Michael Falch fortæller om sit kærlighedseventyr, men også om rockbandet Malurts gendannelse, indtil coronaen lukker ned for alt.
Det fik Falchen til at søge hjælp på massageklinikken Manora Massage i København, hvor thailandske Ginnalee altså arbejdede som massør.
Over mange behandlinger løsnede hun Michael Falchs lænd og nakke ved blandt andet at gå med bare fødder på hans ryg.
Politiet ringede
Og mens hun trampede rundt på hans ryg, udviklede Falch altså en stor respekt for den buddhistiske kvinde med det lange sorte hår.
Langsomt blev de to mere knyttet til hinanden, og han skrev også en sangtekst om hende.
Mor udvist af Danmark: Efterlader spædbarn
Ginnalee arbejdede i Danmark for at tjene penge, som hun sendte hjem til sin familie i Thailand, så de kan bygge et stort hus.
Hun er ikke gift, og hun har heller ingen børn.
Artiklen fortsætter under billedet ...
I 2006 gjorde Falch comeback med albummet “Falder du nu”.
En samling stærkt selvbiografiske sange, hvor han bl.a. synger om sin hårde, men vellykkede kamp for at komme fri af sit alkoholmisbrug. (Foto: Ritzau Scanpix)
Da Danmark blev ramt af corona, og massageklinikken måtte lukke, aftalte Michael Falch og Ginnalee, at hun kunne gøre rent i hans Frederiksberg-lejlighed og dermed blive ved at sende penge til sin familie.
Men en dag blev Falch ringet op af ordensmagten, som havde Ginnalee i deres varetægt.
Michael Falch lægger alt frem: Nu tør jeg være ærlig
Nogen havde fortalt politiet, at hun opholdt sig ulovligt i landet, fordi hendes opholdstilladelse var udløbet.
Hun skulle altså sendes tilbage til Thailand.
Paradis på Frederiksberg
Ginnalee havde fortalt politiet, at Michael Falch var hendes kæreste – og i den nye bog fortæller sangeren, at han blev overrasket, men glad over, at hun kaldte ham sin kæreste.
På daværende tidspunkt havde de to endnu ikke sat mærkat på deres forhold.
Kæmpe fest: Nu risikerer de udvisning
Månederne, parret fik sammen i hans hjem, var ifølge Falch fyldt med glæde og vild forelskelse.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Reddede Mathilde
I sin nye bog fortæller Michael Falch om den meget svære tid, hvor hans yngste datter, Mathilde Falch, var tæt på at dø af anoreksi.
Han kalder det sit livs frygteligste oplevelse.
Sammen med Mathildes mor, Linda, afleverede Michael sin datter på ungdomspsykiatrisk afdeling i Næstved.
– Et par timere senere kørte Linda og jeg tavse som graven fra det psykiatriske hospital, der havde beholdt vores datter.
Hun var straks blevet fikseret til sengen, så hun ikke kunne bruge unødig energi eller skære sig, og hun havde fået lagt en sonde ned i spiserøret, så hun ville blive madet med tvang.
Ren overlevelse
Det var et voldsomt overgreb, som vi havde givet vores accept til, men alternativet var, at hun tog livet af sig selv.
Hun havde allerede lyse fimrehår over det hele som tegn på, at kroppen var i yderste overlevelseskamp.
Snart ville organerne sætte ud, og hun ville ikke være til at redde.
Vi forstod, at fysikken først måtte styrkes, før der kunne blive overskud til at arbejde med hendes psyke, der var taget af sted på et vanvittigt ridt mod den visse død, skriver Michael Falch i “Over stregen – umodne manddomsberetninger”.
I dag har Mathilde Falch det atter godt.
Hun er 31 år, gift med komikeren Jesper Juhl, og sammen har de sønnen Leo.
Desuden har hun godt gang i karrieren som musiker, og så er hun ambassadør for landsforeningen SIND. (Foto: Maria Sattrup)
– Fuldstændig paradisiske. Der sker på en eller anden meget mystisk måde det, at hele mit erotiske drive bliver overmatchet af et åndeligt drive i mit møde med en buddhist som hende – altså ikke i en vesterlandsk version, men i sådan en hardcore oprindelig asiatisk version ... der udgår bare en påvirkning fra hende, lyder det fra forelskede Falch i Femina.
Nu er Ginnalee så sendt hjem til Thailand – og må ikke komme ind i Danmark de næste to år.
– Hun forlod landet, men hun tog mit hjerte med. Det gjorde hun. Og det har hun beholdt, fortæller Michael Falch til Ritzau.
Thailands konge går i karantæne med 20 elskerinder på stort luksushotel