Kendte22. marts 2021

Iben Hjejle fylder 50: Min søn er det bedste i mit liv

Den rappe skuespiller og podcast-stjerne er stolt af William på 23 år, som hun har født og opdraget. Fru Hjejle selv bliver 50 år den 22. marts
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/iben_4.jpg
 (Foto: Mikael Rieck)

Iben Hjejle runder et halvt århundrede.

Alderen er nu ikke til at se eller mærke på den storgrinende stjerne, der de seneste år har haft blændende succes med at lave podcasten “Sitter” sammen med veninden Signe Lindkvist.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/iben_5.jpg
 (Foto: Peter Grosen)

Veninderne og podcastværterne Iben Hjejle og Signe Lindkvist, 46, mødte hinanden i 2009 i TV 2-programmet “Stjernerne på slottet”.
– Vi gakkede og gøglede, så de måtte tysse på os, fordi vi larmede for meget. Vi blev også fysisk skilt ad, for at vi skulle køle ned, fortæller veninderne. (Foto: Peter Grosen)

I indtil videre 118 afsnit har de to skuespillerveninder delt ud af stort og småt om sig selv, og til at klare lydteknikken i podcasten har damerne allieret sig med Ibens søn, William på 23 år.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/iben_1_1.jpg
 (Foto: Det Danske Filminstitut)

Det var i filmen “Mifunes sidste sang” fra 1999, at Hjejle fik sit gennembrud. Her spillede hun over for Anders W. Berthelsen, 51. (Foto: Det Danske Filminstitut)

I et nyligt afsnit havde Iben flere søde kærlighedserklæringer til sin søn, da hun svarede på spørgsmål fra lyttere af podcasten. Én vil vide, hvad det bedste i Ibens liv er.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/iben_6.jpg
 (Foto: Krestine Havemann)

Sønnen William, 23, er Ibens stjerne. Han arbejder som tekniker på “Sitter”-podcasten. (Foto: Krestine Havemann)

– Det bedste i mit er, at jeg har fået min søn, siger Hjejle i “Sitter”, imens en anden lytter vil vide, om podcastdamerne var sikre på, de kun skulle have ét barn hver især.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/iben_2_0.jpg
 (Foto: Ritzau Scanpix)

Det store udland har også haft den danske skuespiller på filmplakaterne. I 2000 medvirkede hun i “High Fidelity” med Hollywoodstjernen John Cusack, 54. (Foto: Ritzau Scanpix)

– Det blev bare sådan, at jeg kun fik ét barn. Jeg tror da, jeg har tænkt, at jeg gerne ville have haft flere børn. Men jeg synes, jeg har fået en prægtig diamant af en mandsperson – som var en lille bolle, men nu er blevet en lang, slank, ung mand … stærk, modig og klog. Det klarede jeg sgu egentlig meget godt, lyder det fra Iben med hendes velkendte bramfri facon.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/iben_3.jpg
 (Foto: Benjamin Kürstein)

I “Langt fra Las Vegas”, der kørte over skærmen fra 2001-2003, spillede hun Casper Christensens on and off-kæreste Liva. Casper, 52, og Iben dannede par i virkeligheden fra 2002-2011. I den periode spillede de også par i “Klovn”. (Foto: Benjamin Kürstein)

Skuespillerkarrieren har Hjejle også stadig godt gang i. Netop nu er hun på filmoptagelser på Lanzarote i Spanien.

https://imgix.seoghoer.dk/iben_4.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

Fra 2015-2020 dannede hun par med Ulrik Wivel, men i dag er Iben “solo”, som hun foretrækker at kalde det. (Foto: Dan Mariegaard)

Sponsoreret indhold