Uhyggelige billeder: Her har oversvømmelser sendt millioner af edderkopper på flugt
Scenerne er som taget ud af en gyserfilm, men det er virkeligheden for beboerne i den australske delstat New South Wales.
Rekordstore regnskyl har ramt den australske østkyst, og de stigende vandstande i vandløb og søer har gjort, at egnens ederkopper har taget deres otte ben på nakken og søgt ly.
Derfor er egnens beboere blevet oversvømmet af de ottebenede kryb, og videoer af det særegne syn er selvsagt gået verden rundt.
Matt Lovenfosse har lagt en masse optagelser af hegn og huse, som er dækkede med edderkopper op på sine sociale medier.
- Edderkopperne kravlede op på huset, på hegn og hvadend de kan komme op på, fortæller han til The Guardian.
Og som om det ikke var slemt nok at døje med de mange edderkopper, så er de ikke de eneste dyr, som tager flugten fra vandmasserne:
- Når vandstanden stiger, så kravler slangerne op i træet, lyder det fra Lovenfosse.
Du kan se videoen af edderkoppe-invasionen herunder: