Bubbers ekskone tager bladet fra munden: - Hun overtog mit liv
Gennem hele den knap 40 minutter lange podcast snøfter Christina Nørby Ibsen, 54, gentagne gange ned i mikrofonen.
Hun har også svært ved at finde de rette ord og komme på den helt rigtige formulering.
Artiklen fortsætter under billedet ...
I forbindelse med premieren på sin podcast “For altid forandret” har sygeplejerske Christina Nørby Ibsen, 54, beskrevet over for Ritzau, at hun efter bruddet med Bubber ikke kunne overskue hverken at pakke flyttekasser eller spise og i stedet sank ned i et hul af Netflix og HBO. (Foto: Bo Lynge)
Og det er da heller ikke et nemt emne, som Bubbers ekskone selv har bragt på bane.
I sin nye podcast, “For altid forandret”, som i sidste uge havde premiere på Podimo, åbner Ibsen for første gang i to år op om det smertefulde brud fra sin mand, som hun dannede par med i tre årtier.
Ny kæreste
Selv om Ibsens nye podcastserie skal hjælpe hende med at forene sig med fortiden, så er hun allerede på ét punkt rykket videre.
Over for Ritzau bekræfter den 54-årige sygeplejerske, at hun har fundet kærligheden igen.
Hun understreger dog også, at hun ønsker at holde forholdet privat.
Artiklen fortsætter under billedet ...
I tre årtier dannede de to par, men for to år siden brast idyllen. (Foto: Kristian Linnemann)
Hun var en stor del af vores familie i mange år. Jeg er frustreret over, at jeg stadig efter to år føler en tristhed, sorg og et mørke, jeg indimellem synes, er svært at komme ud af, fortæller Ibsen til sognepræst Kathrine Lilleør.
Intet værre
Gennem hele podcasten sætter Ibsen hverken navn på sin mand eller “den anden kvinde”, men der er selvfølgelig tale om Bubber, 56, og Signe Rossing, 43, der i mange år arbejdede som familiens barnepige.
For et år siden blev de to forældre til en lille dreng, efter det året forinden var kommet frem, at Bubber forlod sin hustru gennem 30 år til fordel for Rossing.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Ibsen regnede med, at hun skulle blive gammel sammen med Bubber, 56, men sådan skulle det ikke gå. (Foto: Lars H. Laursen)
Ibsen beskriver det som, at hendes “livsbillede gik i 1000 stykker”:
Bubbers ekskone har fundet kærligheden efter skilsmisse
– Det har været en omvæltning i mit liv. Jeg tror sådan set ikke, jeg kunne tænke mig noget værre, slår hun fast i podcasten.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Christina Ibsen og Bubber har sammen de nu voksne børn Oscar, Laura og Sofia. (Foto: Martin Høien)
– Jeg føler mig ret bedraget af et menneske, som har været i vores liv i mange år, som synes, at hun skulle overtage mit liv, og det har jeg enormt svært at forene mig med.
Jeg har enormt svært ved at normalisere det, svært ved at acceptere det, fortæller hun ærligt til Lilleør.
Tilgiver hende aldrig
Ibsen lægger ikke skjul på, at hendes vrede er rettet mod den tidligere barnepige – og ikke Bubber:
– Det, at der har været en kvinde inde over, er ikke noget nyt, men jeg synes nok, at hun har en ... Jeg synes faktisk, hun bærer den store skyld, hvis jeg skal være helt ærlig, lyder dundertalen fra Bubbers eks, som i samme ombæring slår fast:
Artiklen fortsætter under billedet ...
Signe Rossing, 43, og Bubber blev for et år siden forældre til en dreng. (Foto: Mikael Rieck)
– Jeg kommer aldrig nogensinde til at tilgive hende. Og jeg kan fortælle dig en ting: Jeg er et menneske, der tilgiver rigtig meget.
Overraskende nok er Ibsen meget mildere stemt, når det kommer til eksmanden og faderen til hendes tre børn:
– Ham tror jeg godt, jeg kunne tilgive på længere sigt. Ikke lige nu.
Bubber afslører alt om vild lynfødsel: Der gik ti minutter, så var han far
Bubber taler ud om dramatisk skilsmisse: - Jeg var sgu lidt egoistisk hele vejen igennem