Martin Jørgensen: Bor hos partykonge
Han er om nogen kendt for at være en festabe, så det falder Martin Jørgensen, 43, helt naturligt, at han nu flytter ind i en lejlighed, der er ejet af Københavns ukronede partykonge, Adam Falbert, 45.
De to har kendt hinanden i mange år, og nu har Adam Falbert lejet en af sine lejligheder ud til Martin Jørgensen, hvis tidligere kvindelige bekendtskaber tæller grevinde Alexandra, 56, Eva Harlou, 44, og Gunnvør Dalsgaard, 38.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Fra 2007 til 2015 var Martin gift med grevinde Alexandra, 56. (Foto: Mikael Rieck)
Efter at have haft folkeregisteradresse i sin fars firma i Valby i en årrække er Martin Jørgensen nu flyttet til den eksklusive Allégade på Frederiksberg i en ejendom, som er ejet af Adam Falbert, der over for SE og HØR bekræfter, at han har lejet ud til Martin.
Egen bolig
Siden skilsmissen fra Alexandra i 2015 har kameramanden boet hos sine skiftende kærester. Lige efter skilsmissen var det hos Eva Harlou, indtil det forhold gik i stykker.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Efter bruddet fra Alex blev han kæreste med Eva Harlou, 44, og senere Gunnvør Dalsgaard. (Foto: Dan Mariegaard)
Derefter kastede han sin kærlighed på Gunnvør Dalsgaard, der tidligere har dannet par med Oliver Bjerrehuus, men det forhold endte for omkring et år siden, og nu har Martin endelig fået foden under eget bord.
Ifølge en søgning på Google er lejlighederne i ejendommen ikke nogle, der slås op, så det er efter alt at dømme folk, som Adam Falbert stoler på, der får lov at leje sig ind i ejendommen.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Det er partykongen Adam Falbert, der lejer ud til Martin. (Foto: Ritzau Scanpix)
Som grevinde Alexandras ægtemand havde Martin Jørgensen masser af plads at boltre sig på, men nu må han “nøjes” med de 84 kvadratmeter, som hans nye hjem består af.
– Jeg har boet her nogle år nu. Det er ikke noget nyt, siger Martin Jørgensen til SE og HØR.
Gunnvør Dalsgaard åbner op om forholdet til Martin Jørgensen
Barkonge raser: Umuligt at drive virksomhed