Kongelige15. juni 2021

Alex’ nye kæreste til SE og HØR: Vi flytter sammen

Grevinden er forelsket – så nu venter hendes udkårne Nicolai Peitersen bare på, at hans skilsmisse bliver endelig
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Efter en turbulent tid med mænd, der ikke levede op til det, grevinde Alexandra, 56, ønsker ved en mand, er hun endelig blevet så forelsket, at hun igen er klar til at dele morgenavis med en repræsentant for det modsatte køn.

For SE og HØR kan nu afsløre, at grevinden og hendes nye kæreste Nicolai Peitersen har planer om at flytte sammen, når alt omkring hans flytning fra Kina er faldet på plads.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/alex_2_8.jpg
 (Foto: Mathias Svold)

51-årige Nicolai Peitersen er “meget, meget glad” for grevinde Alexandra, som han mødte gennem sin bror, Alexander. (Foto: Mathias Svold)

– Det er stadig på et tidligt stadie, men vi arbejder på det, siger Nicolai Peitersen, 51, til SE og HØR’s spørgsmål om, hvorvidt der er planer om at flytte sammen.

Internetfirmaejeren Nicolai beretter, at det bliver i løbet af den meget nære fremtid, at han flytter fra Kina for at slå sig ned i Danmark.

Og her vil det jo give bedst mening at flytte ind hos grevinde Alexandra, når hun begynder i nye omgivelser i Klerkegade i det indre København, når først villaen i Klampenborg er blevet solgt.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/alex_6.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

Grevinde Alexandra, 56, er forelsket til op over begge ører. (Foto: Dan Mariegaard)

Og når yngstesønnen prins Felix begynder sin militæruddannelse i Slagelse til august, er hun så helt klar til en ny tilværelse, som altså bliver med Nicolai ved sin side.

Stadig gift

Efter alt at dømme er der rene linjer i relationen mellem Nicolai og hendes to sønner, Felix og Nikolai.

– Jeg har mødt dem – og de er enestående, fortæller Nicolai Peitersen til SE og HØR.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/dronning_4_2.jpg
 (Foto: Birger Storm)

Prins Nikolai, 21, er for længst fløjet fra reden, og til august flytter prins Felix, 18, hjemmefra.
Til gengæld rykker der snart en ny Nicolai ind i hendes dagligdag. (Foto: Birger Storm)

Han er stadig gift med ekskonen Esther, som han har to sønner med, men det er kun et spørgsmål om tid, inden skilsmissen er endelig.

– Vi har været separeret i mere end tre år, og vi har indgået en enig skilsmisse, der blev indsendt til familieretten for mere end tre måneder siden, hvilket grundet deres langsomme sagsbehandling stadig ikke er registreret i de offentlige arkiver.

Det skulle ske snarest, som jeg forstår det, understreger Alexandras nye kæreste.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/alex_4_1.jpg
 (Foto: Martin Høien)

Alex har ikke haft meget held med kærligheden siden skilsmissen fra Martin Jørgensen, 43. (Foto: Martin Høien)

Og han bedyrer, at alt er fint mellem ham og eksen – og at bruddet ikke skyldtes, at han forelskede sig i Alex.

– Det har intet med Alexandra at gøre. Det er en lykkelig begivenhed, at vi har mødt hinanden, og min ekshustru er glad for, at jeg har mødt Alexandra, og er glad på mine vegne, fortæller han.

Nicolai og Esther opretholdt deres forhold på grund af teknikaliteter i forbindelse med at blive boende i Kina.

– Den eneste grund til, at vi har ventet så længe med at indsende den formelle og enige skilsmisse, er visum-reglerne i Kina.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/alex_1_9.jpg
 (Foto: Ritzau Scanpix)

I løbet af sommeren flytter Alex’ kæreste fra Kina til København, hvor det er planen, at han og grevinden skal bo sammen. (Foto: Ritzau Scanpix)

Min ekshustru var i Kina på min arbejds- og opholdstilladelse og ville ikke kunne blive i Kina, hvor vores to børn bor, hvis vi var blevet skilt formelt tidligere.

I slutningen af sidste år lykkedes det hende endelig at få sin egen arbejds- og opholdstilladelse, og vi kunne derfor uden risiko starte den formelle indsendelse af skilsmissen, forklarer Peitersen til SE og HØR.

Mødtes gennem bror

Han er ikke i tvivl, da han bliver spurgt, hvad det var, han faldt for ved Alexandra:

– Hendes intelligens og stærke, skarpe og humoristiske væsen, der gør, at vi har en god og stimulerende kemi mellem os, slår han fast.

Nicolai afslører, at han og grevinden har været sammen siden tidligere på året – og at de mødtes gennem hans bror, Alexander, som har kendt Alex i mange år.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/alex_13.jpg
 (Foto: Jesper Sunesen)

Kærlighedsreden i Klerkegade.
Alex’ nye lejlighed i hjertet af København bliver inden længe turtelduernes fælles hule. (Foto: Jesper Sunesen)

Nicolai Peitersen står bag internetplatformen Wikifactory, som Alexandra har investeret nogle af sine midler i.

Samtidig har parret en fælles fortid med at skrive bøger, hvor emnerne i den grad læner sig op ad hinanden.

Peitersen har skrevet bogen “The Ethical Economy: Rebuilding Value After the Crisis”, mens Alexandra har skrevet bogen “The Sincerity Edge – How Ethical Leaders Build Dynamic Businesses” sammen med professoren Timothy L. Fort.

Desuden kan de snakke længe om Alexandras hjemby Hong Kong, hvor Nicolai har boet i mange år, fordi hans firma havde hovedkvarter i millionbyen.

Sponsoreret indhold