Kendte27. juni 2021

Frank Hvam scorer kassen: Forgyldt klovn

Komikerens månedsløn lød sidste år på imponerende 364.729,25 kroner
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Mens vi andre griner højlydt af klovnen Frank Hvam, 50, så går han selv og småklukker hele vejen til banken. For den sky komiker scorer kassen på at være til grin for hele Danmark.

Det viser det seneste regnskab fra hans firma, Kvabs ApS, der trods coronakrise havde en bruttofortjeneste på over 6,6 milllioner kroner. Samtidig sikrede han sin alderdom ved at sætte ikke mindre end 594.173 kroner ind på sin pensionsopsparing, viser regnskabet.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/frank_2.jpg
 (Foto: Ulrik Jantzen)

Selv om Frank Hvams indtjening gik ned sidste år, scorer han stadig kassen. (Foto: Ulrik Jantzen)

Frank Hvam måtte dog som så mange andre se indtjeningen skrumpe, for året før lød bruttofortjenesten på 10.850.482 kroner. Det betyder, at der er sket en nedgang på 4.233.643 kroner, hvilket svarer til 352.803,50 kroner om måneden.

Masser af moneter

Det er ikke første gang, at Frank Hvam viser, at han har et forbrug, der vil imponere de fleste.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/frank_1_0.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

Hvam er blevet forgyldt af samarbejdet med Casper Christensen, 52. (Foto: Dan Mariegaard)

Sidste år sørgede Frank som enerådende boss for at udbetale et udbytte på mere end fem millioner kroner til sig selv, og der røg 6,4 millioner kroner ind på den private konto i 2016.

Men trods de høje lønninger er firmaet på ingen måde i krise. Egenkapitalen lyder på 9.236.470 kroner, og han har betalt 1.395.073 kroner i skat.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/frank_2_0.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Frank og konen Anja Louise Farsig Hvam købte for nogle år siden hus i Dragør for en del af de mange millioner, “Klovn“ har indbragt. (Foto: Thomas Laursen)

En del af de mange millioner, han har tjent på makkerskabet med Casper Christensen, blev i 2016 investeret i et hus i Dragør, hvor han nu bor med konen Anja Louise Farsig Hvam. Huset kostede 10,5 millioner kroner. Til alt held tjente de 3,1 millioner kroner på at sælge deres daværende hus i Lyngby nord for København.

Sponsoreret indhold