Kendte18. juli 2021

Rasende Britney Spears: Jeg siger op!

Jamie Spears skal ikke længere bestemme, hvad Britney Spears skal have på, gør eller tænker, lyder det fra popprinsessen selv
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Britney Spears sætter foden ned. Det er slut med gå på scenen og optræde, så længe hendes far er hendes værge.

Chokbeskeden kommer den amerikanske popsangerinde med på Instagram, hvor hun har delt et billede med teksten: "Tag mig som jeg er eller kys min røv, spis lort og træd på legoklodser."

- Til dem af jer, som vælger at kritisere mine dansevideoer (som hun hyppigt deler på Instagram, red.) ... Jeg kommer ikke længere foreløbigt til at optræde på nogen scener, når det er min far, der bestemmer, hvad jeg har på, gør eller tænker, lyder det fra den 39-årige verdensstjerne, som fortsætter:

Artiklen fortsætter under opslaget ...

- Det har jeg gjort gennem de sidste 13 år ... Jeg vil meget hellere dele videoer fra - JA - min stue i stedet fra en scene i Vegas, hvor folk er så langt væk, jeg ikke engang kan give dem hånden.

- Så jeg siger op!!!!

Britney Spears har ikke optrådt siden slutningen af 2018, da hun afsluttede en verdensturné med en række koncerter i Las Vegas.

Vil have friheden tilbage

Britney Spears opslag er ordene fra en sanger, der kæmper en hård kamp i retten for at få retten over sit eget liv tilbage.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/megae1818o03ye005_898591.jpg
 Foto: MEGa

Sådan så Britney Spears ud på et af sine sidste shows i Las Vegas i 2018. (Foto: MEGA)

I slutningen af juni fik hun for alvor talt ud om, hvordan hun egentlig har det under sin far, Jamie Spears, som sin værge. Og det var stærke sager.

Han har blandt andet den fulde magt over hendes 60 millioner dollars store formue.

- Værgemålet dræbte mine drømme, skriver "Toxic"-sangerinden.

I opslaget fra en tydeligt frustreret, vred og såret Britney Spears sender hun også en sviner mod de dokumentarer om hende selv, som i år har set dagens lys.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/mega260387_005.jpg
 Foto: MEGA

Modsat hvordan det var under verdensturnéen i 2018, vil Britney Spears nu selv bestemme, hvad hun gør og har på. (Foto: MEGA)

- Jeg kunne ikke lide den måde, hvorpå dokumentarfilmene viser ydmygende øjeblikke fra fortiden ... Jeg er kommet videre og været det længe. Og til de kvinder, som siger, det er underligt, at jeg stadig håber på eventyr ... Go fuck yourself, skriver hun efterfulgt af en fuckfinger-emoji.

- Håb er det eneste, jeg har lige nu, skriver hun videre.

Tidligere på ugen fik Britney Spears en sejr i sagen. Hun fik lov til selv at vælge, hvem der skulle repræsentere hende som advokat, og hun har fået tildelt Mathew Rosengart.

Sponsoreret indhold