
Line Baun hævede coronastøtte

Selv om Line Baun Danielsens firma i 2020 leverede et flot regnskab med en indtjening, som kun lå en smule under de knap 900.000 kr., hun fik ind på kontoen i 2019, så afholdt det ikke den 59-årige tv-veteran fra at hæve coronastøtte på over 100.000 kr.
Det fremgår af regnskabet for tv-værtens firma LBD Kommunikation ApS.
Helt præcist støttede danske skatteydere Lines firma med 116.324 kr. Det svarer til næsten 10.000 kr. om måneden.

Line Baun Danielsen, der under Olympiske Lege i Japan arbejder som vært for Discovery, bliver dermed medlem af en eksklusiv klub af velnærede coronastøtte-modtagere.
Fodboldkommentatoren Peter Schmeichel, sangeren Tim Christensen, Vild med dans-værtinden Christiane Schaumburg-Müller og influenceren Carla Mickelborg har ligeledes benyttet sig af den attraktive tilskudsordning.

Line Baun Danielsen går til sexet pensionsrådgivning
Line Bauns enmandsbetjente kommunikationsbiks LBD Kommunikation havde i 2020 en indtjening på 865.250 kr. I 2019 var beløbet 898.610 kr.

Frustreret Line Baun Danielsen: - Jeg længes efter mit gamle liv!
Lines løn og pensionsindbetalinger løb sidste år op i 714.262 kr., hvilket var en forbedring på 37.000 kr. i forhold til 2019.
På trods af coronarestriktionerne blev der også råd til at hæve et udbytte på 55.300 kr. Udbyttet hæves med 1.200 kr. i år.
Formuen i LBD Kommunikation var ved udgangen af 2020 466.229 kr.