Kan give dig leverskader: Derfor griber vi ind
SENESTE: Firmaet har nu efterlevet myndighedernes krav
Det er flere års forgæves kamp, som tirsdag fik Fødevarestyrelsen til offentligt at gå ud med en klar advarsel mod at købe kosttilskud hos webshoppen bestforever.dk.
Alvorlige leverskader
Mindst tre af produkterne indeholder nemlig plantestoffer, som ifølge grundige undersøgelser på DTU kan give alvorlige leverskader.
- Det er jo ikke, fordi man bare spiser en enkelt af de her piller og falder om, siger Michael Rosenmark, der er chef for Fødevarerejseholdet, til SE og HØR.
- Problemet er, at kosttilskud er noget, hvor man tager en pille hver dag i flere år. Og så kan der opstå leverskader. Det har vi god dokumentation for.
Syltet hos politiet
Allerede i februar 2018 indgav Fødevarestyrelsen den første politianmeldelse mod Best Forever Danmark ApS, der står bag hjemmesiden. I disse dage bliver der skrevet på den 6.
Men indtil videre har politiet ikke gjort andet end at flytte papirer rundt og forsøgt at lægge sagen ned. En beslutning, som statsadvokaten netop har underkendt og tvunget politiet til at fortsætte efterforskningen.
- Vi er en anelse frustrerede over, at politiet ikke gør mere.
- Vi havde jo et håb om, at politiet tog ud til firmaet og beslaglagde deres hjemmeside og computere, så det kunne blive stoppet, lyder det fra Michael Rosenmark.
DE ER FARLIGE
Der er ifølge advarslen tale om følgende produkter:
Rådet fra myndighederne er, at man smider produkterne ud, hvis man har købt den. Og i øvrigt afholder sig fra at købe kosttilskud og andre fødevarer fra den ulovlige webshop.
Du kan også altid slå et kosttilskud op via denne adresse og se, om det er godkendt.
Populært kosttilskud kaldes tilbage: Kan indeholde salmonella
Har intet lager
Fødevarestyrelsen selv kan ikke gøre yderligere udover at blive ved med at give firmaet sure smileys og politianmelde sagerne.
- Vi har tidligere været på kontrol hos firmaet og konstateret, at det ikke har et fysisk varelager.
- For havde det et lager, kunne vi gå ud og beslaglægge det.
Meget usædvanlig sag
Sagen er heldigvis meget usædvanlig. Normalt retter firmaer nemlig ind og fjerner farlige fødevarer eller som her kosttilskud, når de bliver gjort opmærksom på det.
- Når vi giver et forbud, har de også en mulighed for at klage til klagenævnet, hvis de er uenige.
- Og vi føler os på sikker grund i den her sag, men møder en virksomhed , som overhovedet ikke vil rette ind.
- Derfor gør vi det, vi skal og rykker ud med en advarsel om at lade være med at handle med firmaet.
Hos Best Forever Danmark ApS afviser ejeren, Samir Ali Dieb, al kritik. Han mener, at Fødevarestyrelsen tager 100 procent fejl.
Derfor nægter han at stoppe salget.
SENESTE: Firmaet har nu efterlevet myndighedernes krav