Kongelige11. august 2021

Stilstand i grevinde Alexandras forhold: Venter på kæresten

For halvanden måned siden fortalte grevindens kæreste, at han ville flytte hjem til Danmark og hende – men han bor stadig i udlandet
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Kærlighed kender ingen grænser – og det gør den så alligevel.

For noget kunne tyde på, at forelskelsens første perlende rus har lagt sig i 57-årige grevinde Alexandra og Nicolai Peitersens spæde forhold.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/alex_1_12.jpg
 (Foto: Hanne Juul)

Grevinde Alexandra skal til at vænne sig til, at Felix, 19, og Nikolai, 21, ikke er hjemme hos mor hver dag. (Foto: Hanne Juul)

I hvert fald er den 51-årige iværksætter stadig bosat i udlandet – næsten to måneder efter at han til SE og HØR fortalte, at planen var i meget nær fremtid at flytte til Danmark.

Et opslag i cpr-registret bekræfter, at Nicolai Peitersen fortsat bor i udlandet, som han i øvrigt har gjort det siden 2003.

Den danske iværksætter, som står bag et internetfirma i Hongkong, fremstår da heller ikke som manden, der rider samme dag, som han sadler.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/alex_4_4.jpg
 (Foto: Ritzau Scanpix)

Uret tikker, men Nicolai Peitersen, 51, har god tid ... (Foto: Ritzau Scanpix)

Således er det mere end tre år siden, Nicolai Peitersen blev separeret fra sine to sønners mor, Esther.

Først i foråret blev skilsmissepapirerne indsendt til myndighederne.

Over for SE og HØR begrundede Nicolai Peitersen sendrægtigheden med, at han holdt hånden over Esther, som opholdt sig i Kina på hans arbejds- og opholdstilladelse.

For hvis de var blevet skilt tidligere, ville Esther blive bedt om at forlade landet – til skade for parrets sønner.

To boliger

I januar var grevinden med til at stifte anpartsselskabet Wikifactory Group, som skal stå for driften af Nicolai Peitersens firma, når det flytter fra Hongkong til Danmark. Hun er således allerede en del af hans business.

I disse dage holder Alexandra ferie. Men selv om arbejdet for B&O, programmeringsvirksomheden Unumed og medicinalkoncernen Ferring i ferien er lagt på hylden, så er der nok at skulle forholde sig til.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/alex_2_12.jpg
 (Foto: Claus Poulsen)

Selv om villaerne i Charlottenlund sælges som varmt brød, så overskrider Alexandras hus snart sidste holdbarhedsdato. (Foto: Claus Poulsen)

Boligmarkedet gløder, men der hersker stilstand omkring salget af grevindens bolig nord for København. Foreløbig er boligkøberne gået i en stor bue uden om hendes hus.

Eksprinsessens villa i Charlottenlund kan stadig købes for knap 15 millioner kroner – fem millioner kroner mere, end Preben Elkjær fik for ejendommen i 2017. Efter mere end et halvt års liggetid er det måske på tide, at Alexandra overvejer at sætte prisen på huset en smule ned.

God plads

Og luksuslejligheden midt i København, som hun overtog for en måned siden, står og venter på, at hun skal flytte ind, og på de 199 kvadratmeter er der rigeligt med plads til en rigtig mand.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/alex_3_5.jpg
 (Foto: Jesper Sunesen)

Med 199 kvadratmeter og ingen hjemmeboende børn er der god plads til en mand i grevindens nyerhvervede lejlighed. (Foto: Jesper Sunesen)

Sønnerne er nemlig fløjet hjemmefra – Nikolai flytter til Paris sammen med kæresten Benedikte for at studere, og Felix begynder efter sommerferien på den 1-årige løjtnantuddannelse på Hærens Officersskole i Slagelse.

Om Nicolai Peitersen bliver mere end blot en flirt i Alexandras liv, og om han nogen sinde flytter til Danmark, må tiden vise.

Intet tyder på, at Peitersen har travlt.

Sponsoreret indhold