Kendte7. august 2021

Løbet tør for penge: Caitlyn Jenners valgkamp i gæld

Caitlyn Jenner stiller op til guvernørvalget, men nu er valgkampagnen løbet tør for penge - og gælden vokser.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega769241_001.jpg
 Foto: ZUMAPRESS.com / MEGA

- Caitlyn for Californien.

Sådan lyder sloganet for "Keeping up with the Kardashians"-stjernen Caitlyn Jenners valgkamp.

Hun stiller nemlig op til posten som republikansk guvernør i Californien - ligesom blandt andre Arnold Schwarzenegger har gjort før hende.

På sin hjemmeside skriver Caitlyn Jenner blandt flere ting, at "Californiens økonomi smuldrer", men det er altså også en udfordring, stjernen selv står overfor.

Hendes guvernørvalgkampagne er nemlig løbet tør for penge.

Caitlyn Jenner stiller op mod Gavin Newsom, og selv om der er mange velhavere, der donerer penge, kan realitystjernen ikke indsamle nok.

Det skriver Politico.

Har man fulgt med i "Keeping up with the Kardashians", fremgår det også tydeligt, at det i forholdet med Kris Jenner var Kris, der stod for økonomien, så måske er det ikke så underligt, at Caitlyn Jenner nu oplever problemer?

Siden hun annoncerede sit kandidatur og indtil slutningen af juli, har Caitlyn Jenner skrabet 747.000 dollars (cirka 4,7 millioner kroner) sammen - og brugt 910.000 (cirka 5,6 millioner kroner).

Valgkampen har indtil videre resulteret i ubetalte regninger for hvad der svarer til knap en million danske kroner, skriver det politiske medie.

https://imgix.seoghoer.dk/mega769241_002.jpg
 Foto: ZUMAPRESS.com / MEGA

Caitlyn Jenner offentliggjorde sit kandidatur i april i år. Foto: ZUMAPRESS.com / MEGA

- Californien har været mit hjem i næsten 50 år. Jeg tog hertil, fordi jeg vidste, at alle, ligegyldigt deres baggrund eller status i livet, kunne gøre deres drømme til virkelighed, står der på hjemmesiden, hvor man desuden kan købe merchandise i form af diverse T-shirts og hatte med ”Caitlyn for California”-sloganet.

Caitlyn Jenner skriver videre, at byen Sacramento har brug for en ”ærlig leder med en klar vision”.

Og det er så umiddelbart her, den garvede ”Keeping Up With the Kardashians”-stjerne kommer ind i billedet, når hun kæmper for at få fingrene i guvernørposten.

Sponsoreret indhold