Han sagde ja! Nu er Anni Fønsby blevet gift
Parret drømte om et slotsbryllup, og det er netop, hvad Anni Fønsby og hendes René i dag får.
For kort tid siden sagde René og Anni ja til hinanden ved en smuk vielse i Sankt Bendts kirke i Ringsted.
Godt nok havde bruden lidt udfordringer på vej til ceremonien. Anni Fønsby skulle nemlig ankomme i en veteranbil, hvis alt var gået efter planen.
Men på vej til kirken kørte en anden bil ud foran brudekareten og lavede en kæmpe bule i skærmen på den fine veteranbil.
Heldigvis kom ingen til skade ved uheldet, og Anni Fønsby fik hurtigt skiftet bilen ud med en mere strømlinet model, så hun kunne komme af sted til sit bryllup.
Kun 18 minutter forsinket steg bruden ud foran Sankt Bendts Kirke, hvor hun kort efter sagde ja til sin elskede René.
Anni og René, efter parret har sagt "ja" i kirken i Ringsted. Foto: Dan Mariegaard
Anni Fønsby står hvid brud med en tætsiddende, lang kjole, slør og blondeslæb og bar i kirken en brudebuket med matchende hvide liljer. I håret har hun naturligvis også et diadem, som matcher den slotsfest, resten af dagen nu står på.
Parret skal nemlig fejres på Kragerup Gods, hvor de har fået plads efter en aflysning.
– Vi var så heldige, at der var to års ventetid på at blive gift oppe på godset, så vi sagde, at hvis der kom et afbud, så hoppede vi på der. Og så var der nogle, der ikke betalte, og så ringede de til os. Og så var det det, der afgjorde det. Så man kan godt sige, det var et bryllup på afbud, siger Anni Fønsby til SE og HØR.
Anni og René på vej ud af Sankt Bendts Kirke efter vielsen. Foto: Dan Mariegaard
Se alle billederne fra brylluppet i SE og HØR, som udkommer på onsdag!