Her er de 12 ”Vild med dans”-par: Hofteholdet
De professionelle er klar – 10. september går 18. sæson af “Vild med dans” i luften på TV 2’s parketgulv i København.
Nu er årets nydansere også fundet og klar til at kridte danseskoene.
Laks i laksko
Hans navn er Rasmus Kolbe, men hvis man kender ham, er det nok under kunstnernavnet Lakserytteren.
Artiklen fortsætter under billedet ...
(Foto: Mikael Rieck)
Den 29-årige influencer, som brød igennem via Snapchat, får ifølge SE og HØR’s oplysninger fornøjelsen af smukke Mille Funk, 30.
Rønne ryster rumpe
Hun har gjort “X Factor” til allemandseje – og nu tør Lise Rønne, 42, også kaste sig ud på hele Danmarks parketgulv.
Artiklen fortsætter under billedet ...
(Foto: Hanne Juul)
Som SE og HØR kunne afsløre i juli, bliver dansekonge Silas Holst, 38, drømmepartneren.
Howdie, Haugaard!
Tuborg-grønne koncerter, appelsingule skwash-sodavand og pangpink jakkesæt.
Artiklen fortsætter under billedet ...
(Foto: Dan Mariegaard)
Jacob Haugaard, 69, vil med garanti sætte kolorit på årets sæson – i hænderne på debutanten Camilla Sofie Dalsgaard, 30.
SE og HØR håber på mange farverige uger.
Freja i frynser?
Jakob Fauerby gjorde det som den første – dansede med en af samme køn – i 2019.
Artiklen fortsætter under billedet ...
(Foto: Thomas Laursen)
Nu følger Freja Kirk, 33, trop, når sangeren ryger i armene på Claudia Rex, 34, som gør kærkomment comeback.
Krimi-Krefeld
Ansigtet er næppe så bekendt.
Artiklen fortsætter under billedet ...
(Foto: Peter Grosen)
Men er du til blod, drab og mysterier, kender du sikkert Michael Katz Krefelds navn fra en krimiforside.
Og den 55-årige forfatter skal glæde sig: Karina Frimodt, 42, er læremester.
Blume mod Mascha i “Vild med dans”: Babekrig
Bossa-Blume
En guldfisk i vandet – og hvem ved? Snart også på land?
Artiklen fortsætter under billedet ...
(Foto: Thomas Laursen)
Svømmedronning Pernille Blume, 27, bytter badedragt med pailletskørt – og hapser Morten Kjeldgaard, 36, som adonis.
Uh la lad!
Han kan løbe solen sort – og gjorde det senest under OL i Tokyo, hvor maratondistancen blev tilbagelagt i 23. bedste tid.
Artiklen fortsætter under billedet ...
(Foto: Dan Mariegaard)
Abdi Ulad, 30, er født i Somalia og nu Danmarks hurtigste på 42,195 km.
Malene Østergaard, 32, skal forsøge at holde trit.
Thomas Blachman om Lise Rønne: Ingen kan det, hun kan
Faurschou i farver
Sæsonens alderspræsident ligner ikke en på de 71 somre, hun har i skuespillerrygsækken.
Artiklen fortsætter under billedet ...
(Foto: Jacob Ljørring)
Og mon ikke Jannie Faurschou nok skal få smilene frem – ikke mindst på sin dansepartner Martin Parnov Reichhardt, 38.
Cha cha Cheng
Kage bliver der forhåbentlig kun noget af i træningslokalerne.
Artiklen fortsætter under billedet ...
(Foto: Dan Mariegaard)
For inde på TV 2-gulvet skal “Bagedyst”-stjerne Micki Cheng, 31, forsøge at plante fusserne korrekt – med Jenna Bagge, 33, som bagerjomfru.
Kan du kende hende? Kendisdatter med i "Vild med dans"
Michelle – et held
TV 2 og produktionsselskabet Mastiff måtte rykke hurtigt, da man opdagede, at skuespilleren Coco Hjardemaal underviser i dans.
Artiklen fortsætter under billedet ...
(Foto: Peter Grosen)
Hun skulle ellers have lært trin af Mads Vad, 36, og de havde allerede mødt hinanden.
Heldigvis stod reserven klar i egne rækker: “Go’ morgen Danmark”-sundhedseksperten Michelle Kristensen, 37, springer til.
Jimilian jive
Ungdommen vil ha’ poplyd fra Vestegnen, så derfor satser 27-årige Jimilian Ismaili også på at blive et hit på dansegulvet.
Artiklen fortsætter under billedet ...
(Foto: TV 2)
Den dansk-islandske skønhed Asta Björk, 23, får dansk-albaneren i lære.
Albert og Jenna på kærlighedsferie: Kysser i Nice
Mascha i manegen
Få glæder sig så meget som bloggerbabe Mascha Vang, 42.
Artiklen fortsætter under billedet ...
(Foto: Dan Mariegaard)
Dejligheden får da også sidste sæsons vinder Thomas Evers Poulsen, 43, som kavaler i fredagsmanegen.
Sundhedsstyrelsen betalte 119.000 kroner for interview med Sus Wilkins og Freja Kirk
Alle vil have et stykke med Thomas Evers: Du er pænere i virkeligheden