Nyheder5. februar 2019

Oh Land i kæmpe brøler: Afslørede hun lige liveshow-deltagere?

Oh Land kom måske til at snakke over sig, da "X Factor"-dommeren medvirkede i "Natholdet" i går aftes
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/x_factor_pressemoede_tsl_20181219_0374.jpg
 Foto: Thomas Laursen

Tale er sølv, tavshed er guld.

Det ordsprog burde Oh Land nok have haft i baghovedet, da snakken faldt på "X Factor" i gårsdagens afsnit af "Natholdet".

Den farverige dommer, som har gruppe-kategorien, kom måske til at røbe, at Maria og Bea er gået videre til liveshow-programmerne, der begynder fredag 1. marts, men som ikke er blevet afgjort foran seerne.

"Natholdets" vært, Anders Breinholt, viste et klip af de to rappere fra Sønderborg, som gik viralt efter sidste uges program.

Og herefter startede en "X Factor"-snak, som Oh Land måske skulle have undgået.

- Hvad skal du lave med dem? Spurgte Breinholt.

- Det må jeg ikke sige, lød svaret fra Oh Land.

- Hvad havde du overvejet at lave med dem? Prøvede Breinholt igen.

Og så kom Oh Land måske til at udløse "X Factor"-spændningen før tid.

- Meget af det de kommer med. Rap selvfølgelig. Vi har prøvet lidt sang af, men det skal vi arbejde lidt mere på, fortalte Oh Land til værten.

Oh Land havde som Anders Breinholt kun ros til Maria og Bea, og den kvindelige "X Factor"-dommer indrømmede, at hun elsker at arbejde sammen med pigerne, selv om der er nogle udfordringer.

- Jeg vil bare lige sige om Bea og Maria, at de virkelig overrasker, når man er sammen med dem. De øver på biblioteket, og de er nogle 12-tals-piger som...ej, nu afslører jeg dem, fortalte Oh Land, som efterfølgende klappede i som en østers.

Hverken Oh Land eller TV2 har haft lyst til at stille op til interview.

Redaktør på "X Factor", Dorte Borregaard, skriver via Have Kommunikation, at de ikke har nogen kommentarer til Oh Lands optræden i "Natholdet".

"Det har vi ingen kommentarer til. Hvem der går videre til liveshows afsløres i de kommende Bootcamp-programmer, som sendes fredag den 15. og 22. februar når Five Chair Challenge er afsluttet", skriver Dorte Borregaard via Have Kommunikation.

Artiklen forsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/skaermbillede_2019-01-04_kl._13.38.01.png
 Foto: TV2/Blu

Maria og Bea. Foto: TV2/Blu

Maria og Bea i "Natholdet"?

Anders Breinholt virkede meget glad for ghettotøserne, som han roste til skyerne.

Den populære TV2-vært lovede de to "X Factor"-deltagere, at de kunne komme og optræde i "Natholdet", hvis de vel og mærket går hele vejen i programmet.

- Nu skal vi ikke jinxe den, men skal vi ikke sige, at når de har vundet, så kommer de ind og optræder på den scene til højre? spurgte Anders Breinholt, imens han pegede over på scenen i studiet.

Det tilbud var Oh Land klar på, og det virkede ikke til, at "X Factor"-dommeren holdte noget hemmeligt for seerne.

- Det lover jeg, lød det med et grin fra Oh Land.

"X Factor" bliver sendt hver fredag klokken 20.00 på TV2.

Se klippet med Maria og Bea, som er gået viralt på youtube:

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube

Sponsoreret indhold