Anne-Mette Rasmussen: Jaloux
Selv om det er to sæsoner siden den tidligere statsministerfrue Anne-Mette Rasmussen svingede skankerne på gulvet i "Vild med dans", gibber det stadig i hende hver fredag.
Læs også: Anne-Mette Rasmussen: Dansede for NATO
Hun savner nemlig sin gamle dansepartner Thomas Evers Poulsen noget så grusomt.
- Det er da lidt svært at se Thomas danse med en ny partner, men heldigvis har vi stadig vores dans sammen, fortæller Anne-Mette til Her og Nu.
Sammen med Thomas arrangerer Anne-Mette blandt andet velgørenheds-danseshows i Bruxelles, hvor hun i øjeblikket bor sammen med ægtemanden og NATO-generalsekretæren Anders Fogh Rasmussen.
Læs også: Thomas Evers Poulsen: Kan klare flere damer
Desuden har hun været med Thomas på Club La Santa på Lanzarote og undervise i dans flere gange.
I år danner Thomas par med designeren Christina Hembo.
- Jeg ville ønske, at der var mig, der var med i "Vild med Dans", siger Anne-Mette.
I efteråret 2008 slog Anne-Mette og Thomas sig løs på dansegulvet i "Vild med dans", og oplevelsen har ført til et stærkt venskab (Foto: All Over)
Læs alt om "Vild med dans" i denne uges SE og HØR og på SEOGHØR.DK