Nyheder5. januar 2016

Avis: Bendtner vil væk fra Wolfsburg NU

Den danske angriber er angiveligt på vej væk fra folkevognsklubben
https://imgix.seoghoer.dk/media/nicklas-bendtner..jpg
 (Foto: Mikael Rieck)

Den danske landsholdsangriber Nicklas Bendtner har angiveligt indstillet sig på snart at finde et nyt fodboldeventyr.

Ifølge den tyske avis Bild har Bendtner sagt farvel til holdkammeraterne i den tyske klub Wolfsburg, hvor han også bedt klubledelsen om at blive solgt i januars transfervindue, der åbnede med årsskiftet.

Den danske fodboldnomade har været i Bundesliga-klubben i 17 måneder. Trods enkelte gode perioder har han haft svært ved at tiltvinge sig spilletid. Træner Dieter Hecking har foretrukket spillere som Max Kruse, Bas Dost og André Schürrle på holdkortet.

Det menes, at Bendtners barndomsklub FC København står klar i kulissen. Men løn kan meget vel gå hen at blive et problem. Den hovedstødsstærke offensiv-spiller tjener over 20 millioner kroner om året, ifølge tyske medier.

Til sammenligning er FCK-angriberen Andreas Cornelius den spiller i Superligaen, der tjener mest. Ekstra Bladet mener at vide, at hans årsløn er 5,8 millioner kroner.

Sponsoreret indhold