Bitterfissen: Fernet... Nej fanden tage dig, Kuvøse!
Midt i jeg sad og overværede Tvillingerne høvle gulve, tikkede der en nyhed ind på Facebook om, at Kuvøseguffet har forladt Medina i nedtrykt sindstilstand.
Var kraftedemig nødt til at bunde min Fernet i et snuptag og sende Adolf over til Homofrisør Monroe efter en forsyning Fontex.
Tanken om, at sommerens storhit nødvendigvis må blive noget brægende Lambi-volapyk om ulykkelig kærlighed, er ikke til at bære i upåvirket tilstand.
Bitterfissen: Medina + Xander = Katastrofe
Fanden tage dig, Kuvøse! Du skulle ha' lyttet til Bethany, da hun fortalte dig, at monogami ikke eksisterer. Men du tror måske også på Loch Ness-uhyret og Tandfeen?
Læs Bethanys Blå Bog
Okay, det var måske et dårligt eksempel, taget i betragtning at du stadig er i ble-alderen, og søndagens TV-højdepunkt er "Bamse og Kylling". Har jeg i øvrigt fortalt om dengang, vi skød "Bethany does Bamse og Kylling i Karry"? Japanerne var vilde med den. Det var sådan, jeg i sin tid fik råd til at købe Gården, den røde 2CV og Adolf.
Nuvel. Bethany vil ikke træde mere i Kalvefrikasséen. Jeg har skam erfaring med at græde over spildt diller. Der har været Pilou A., den skæppeskønne filejs, og der har været Morten Resen.
Bitterfissen: Blachman, lad mig trille dine boller
Ak, hvor jeg drak, da vores dage i Bubbers badekar var talte. Ja, det var en lille ting, vi havde, Resen og jeg. Vi lavede den dyre i det honningfyldte badekar, imens Bubber så til og fornøjet spillede banjo. Alle var vi liderlige, indtil B.S, de hjemmeværnsretarderedes Gud, snuppede os i akten, lagde Bubber over knæet, og gav ham stokkeprygl for fuld skrue. Så sluttede festen. Bubber var åbenbart ikke submissiv på den måde.
Og det var så forhistorien til, hvordan Bethany begyndte at dyrke nøgen-yoga med Mogens Camre, men det er en helt anden historie, som ikke er for pøbelens øjne at skue.
Numse-Rasmus: Vil på date med Bitterfissen
Nåh. Jeg må smutte for denne gang. Jeg skal ned i kælderen og masturbere på Skype.
Men først skal jeg lige ringe til Homofrisør Monroe og høre, om man kan få fillers i skambamserne. De er mig noget krøllede efterhånden.
Skål!
Ovenstående blog-indlæg er skrevet af Bitterfissen Bethany. Seoghør.dk gør, hvad vi kan for at holde hende langt væk fra vores site. Men det er svært. Ifølge Bethany selv har hun via en villig kontakt i vores IT-afdeling hacket sig ind i vores systemer. Vi gør, hvad vi kan for at finde synderen og skal understrege, at Bethanys holdninger er hendes egne og ikke SE og HØRs.