Nyheder22. januar 2024 (opd. 23. januar 2024)

To børn glemt i børnehaven: Fundet uden sko og tøj

To børnehavebørn blev fundet udenfor efter institutionens lukketid - men alle de voksne var gået hjem
Arkivfoto.
Arkivfoto.
 Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Brandvæsen og politi rykker ud til brand i børnehave

Pædagogerne i daginstitutionen Jorn i Ørestad på Amager havde måske en anelse for travlt med at komme hjem, da der i sidste uge blev lukket og slukket i børnehaven.

Det viste sig nemlig efterfølgende, at to af institutionens børn ikke var blevet hentet endnu og altså var blevet efterladt alene tilbage.

Det skriver TV 2, der har set dokumentation vedrørende hændelsen, og hvori det oplyses, at ledelsen i en mail til forældrene kunne fortælle, at to børn var blevet glemt og efterladt i børnehaven efter lukketid.

Børnenes forælder var angiveligt blot et kvarter forsinket, men det var altså længe nok til, at børnehavens voksne havde nået at lukke ned og forlade institutionen.

Ifølge Ørestad Avis formåede børnene på fire og fem år at komme ud af børnehaven på egen hånd, hvorefter de blev fundet på gaden uden sko og overtøj på.

- Vi sidder tilbage og spørger os selv om, hvordan det dog kunne ske, lydet det fra institutionens Heidi Olsen, der repræsenterer ledelsen, i en mail til TV 2.

- Vi har helt klart fejlet, vores retningslinjer er ikke blevet fulgt. Og det undskylder vi selvfølgelig for.

Hun oplyser også, at der er blevet stillet psykologhjælp til rådighed for både børn og personale, og at uanmeldt pædagogisk tilsyn snart vil finde sted.

Sponsoreret indhold