Nyheder26. november 2018

Christiane er klar til mere ”Vild med dans”

Den 36-årige vært Christiane Schaumburg-Müller drømmer om en sæson mere som fræk frontfigur i ”Vild med dans”. Og så må det gerne inkludere en sprælsk tur på dansegulvet.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/christiane_schaumburg_muller_og_sarah_grunewald_i_vild_med_dans_2.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Denne sæson må hun således kæmpe om opmærksomheden med lige så hotte Sarah Grünewald.

– Jeg synes, vi er pissegode sammen. Jeg synes, vi bliver bedre for hver gang. Kemien spiller imellem os, siger Christiane.

Derfor er Christiane heller ikke i tvivl om, at hun gerne tager en runde mere på dansegulvet.

– Hvis jeg bliver spurgt om en sæson mere, siger jeg ja, forsikrer Christiane.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/christiane_schaumburg_muller_i_vild_med_dans_3.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Christiane er ikke i tvivl om, at hun er klar til en sæson mere som vært. – Hvis jeg bliver spurgt, siger jeg ja, lover hun. (Foto: Thomas Laursen)

Hun har dog en drøm om, at endnu en sæson også indebærer, at hun selv får lov til at vrikke røv på dansegulvet.

– Jeg savner helt klart det der med at danse, og da jeg tidligere var vært, fik jeg hver sæson sneget et dansenummer, hvor jeg selv dansede, ind.

– Og lad os nu se, om jeg ikke får det sneget ind næste år. Det satser jeg stort på, griner Christiane, som i de unge år agerede sexet danser i blandt andre Nik & Jays videoer.

Flere ting til fælles

Netop Nik & Jay er en af de mange ting, Christiane og Sarah har til fælles. De har nemlig begge rystet røv til den populære popduo.

De er også begge gift med en mand med rytme i kroppen. 34-årige Sarah er gift med dj’en Rasmus Backhaus, som hun faldt pladask for for lidt over fem år siden, mens Christiane er gift med L.O.C.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/sarah_grunewald_og_christiane_schaumburg-muller.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

De to kvindelige værter er kommet tæt på hinanden. – Vi er meget forskellige, men vi komplementerer hinanden rigtig godt, og vi forsøger ikke at udfylde hinandens roller. (Foto: Thomas Laursen)

Små sønner har de også begge to.

Sarah og Rasmus blev forældre til sønnen Luis i marts 2016, mens Christiane og L.O.C. blev forældre til sønnen Constantin lidt senere samme år.

Sandsynligheden for, at de to skønheder gentager succesen som værtspar på TV2's populære underholdningsprogram næste år, er altså stor.

Læs meget mere om "Vild med dans" i denne uges SE og HØR, der er på gaden nu.

Sponsoreret indhold