Peter Madsens nye veninder: Dametække bag tremmer
Selv om de gruopvækkende oplysninger om drabet på 30-årige Kim Wall i ubåden Nautilus sidste august stadig er i frisk hukommelse efter forårets retssag, har det ikke skræmt flere kvinder fra at have kontakt med den dømte morder Peter Madsen.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Peter Madsen blev i byretten dømt for at have pint den svenske journalist Kim Wall om bord på ubåden Nautilus, før han dræbte hende og efterfølgende skar liget op i seks dele. (Foto: Deadlinepress.dk)
En af dem er den 18-årige Natascha Colding-Olsen, kendt som Kundby-pigen, der selv sidder i fængsel for at planlægge terrorangreb mod to skoler, da hun var 15 år.
Det umage par har ifølge Ekstra Bladet udvekslet breve den seneste tid, og efter at de to er blevet pennevenner, er Peter Madsen blevet flyttet fra det nybyggede Storstrøm Fængsel til Herstedvester, hvor også Kundby-pigen afsoner for tiden.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Som 15-årig blev Natascha Colding-Olsen sigtet for at planlægge terror – og hun er siden blevet idømt otte års fængsel. Hun og Peter Madsen skrev breve til hinanden, før han flyttede til hendes fængsel. (Foto: Privat)
Raket-Madsens kvinder
Bekymret mor
Over for Ekstra Bladet vil den 18-åriges mor hverken be- eller afkræfte, at brevskriveriet er i gang, men hun fortæller, at hun er bekymret.
– Ja, for pokker. Det er jo mit barn. Hvis ikke jeg var bekymret, ville det være mærkeligt, siger Cecilie Colding-Olsen til avisen.
Den 18-årige er da heller ikke eneste damebekendtskab, som Madsen har gjort sig bag tremmerne. En kvindelig fængselsbetjent i 40’erne blev nødt til at sige sit job op, da en længere brevveksling med kvindemorderen blev afsløret.
Hun fortalte efterfølgende Ekstra Bladet, at hun drømmer om at bo sammen med Peter Madsen. Ifølge B.T. er det langtfra de eneste kvinder, som opfinderen har besøg af i fængslet.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Efter eget ønske er den drabsdømte blevet flyttet fra det nybyggede Storstrøm Fængsel på Falster til Anstalten ved Herstedvester, hvor han deler mur med bl.a. Kundby-pigen og Peter Lundin. (Foto: Ritzau Scanpix/Mads Claus Rasmussen)
Sagen genoptaget
Flere af raketbyggerens venner og bekendte har fortalt, at den 47-årige morder har utrolig dametække. I Københavns Byret fortalte han da også, at kvinder var en vigtig del af hans drivkraft.
Mentalundersøgelser viste da også, at drabsmanden kan betegnes som ”polymorf pervers” og seksuelt afvigende.
På trods af de pennevenner, Madsen allerede havde fundet sig, søgte han i starten af august efter flere. En ven genoprettede ubådskaptajnens Facebook-profil og gjorde via den opmærksom på, at han savnede personer at skrive sammen med.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Selv om 46-årige Peter Lundin har fire liv på samvittigheden, tiltrækker han kvinder til sin celle. Betinna Brøns giftede sig med ham i fængslet og fødte Lundins søn, før parret blev skilt seks år senere. (Foto: Privat)
Sådan mødte Peter Lundin og Betinna Brøns hinanden
Pas på Peter Madsen
Den kommende tid er Peter Madsen dog optaget. I sidste uge blev hans sag genoptaget i Østre Landsret, fordi den dømte har anket den livstidsstraf, han fik i byretten.
På den anden side står anklager Kristian Kirk – samme mand, som sørgede for, at Kundby-pigen fik otte års fængsel i landsretten.