David Owe: Krudt i kanonen
Det er ikke meget mere end 1 år siden, at Marie Askehave bragte datteren Gudrun til verden, men allerede til sommer skal hun føde igen.
Parret har med vilje valgt at gå stille med graviditeten, men nu fortæller skuespilleren alt om sine lykkelige omstændigheder i Billed-Bladet.
37-årige Marie Askehave afslører blandt andet, at det især var gemalen David Owe, der var vild efter at få endnu et barn relativt hurtigt efter den første fødsel.
- Altså, det kom jo ikke bag på os. Vi er jo ikke teenagere og ved jo godt, hvad sådan noget fører til, ha-ha. Men det var ikke mindst David, der var primus motor, så han er rigtig glad, beretter Marie Askehave til Billed-Bladet.
De vordende forældre med deres lille guldklump (Foto: Thomas Laursen)
David Owe: Til stripperfest uden konen
Samtidig afslører hun, at hun og David allerede har planer om flere børn.
- Hvis vi skal nå 4-5 stykker, før vi fylder 50, må vi hellere se at komme i gang, lyder det fra den gravide skuespiller.
Selv om Marie er så langt henne i graviditeten, at de sagtens kunne få barnets køn at vide, har parret valgt at lade det være en overraskelse.