Mascha Vang: Derfor fik Andreas Bo med grovfilen
- Kender I Andreas Bo? Så kom ikke og sig, at jeg aldrig har lavet noget sjovt.
Mascha Vang viser sit nye hus frem
Sådan lød bare en af de mange jokes, som Mascha Vang fyrede, da hun deltog i programmet "Komiker for en aften" på TV2 Zulu.
Og Mascha lægger var ikke bleg for at give Andreas Bo med grovfilen, da hun selv skulle få salen på Comedy Zoo til at grine.
Her jokede den 39-årige kvinde blandt andet med sin ekskærestes båd, som Andreas havde meget svært ved at få til at sejle.
- Der er ikke voldsomt meget fart på Andreas. Det går faktisk så langsomt, at jeg engang har siddet tre timer i hans båd og ventet på, at han skulle starte den. Han løb rundt på kajen og ringede til Gud og hver mand, fordi den skulle jo startes, så han virkelig kunne imponere mig. Der sad jeg og ventede og ventede, lød det fra Mascha på scenen.
Til ugebladet HER & NU forklarer Mascha Vang, hvorfor hun var så harsk ved sin tidligere kæreste.
Og det skyldtes ifølge Mascha, at Andreas Bo selv har omtalt hende, når den 51-årige komiker har været på scenen.
- Det letteste er at gøre grin med mig selv og mine gamle kærester. Andreas har jo brugt mig i mange år i sine shows. Så det er på ingen måde unfair at bruge ham. Han har aldrig spurgt om lov, fsagde Mascha til HER & NU.
Selvom det så ud til at Mascha hyggede sig på scenen med at riste Andreas, så var det ikke så nemt for hende, som det så ud.
Sceneskrækken var meget grænseoverskridene for den 39-årige mor.
- Jeg har haft frygtelig sceneskræk i mange år. Det har været så forfærdeligt. Det er noget helt andet at stå på en scene end foran et kamera. Jeg sagde ja til at være med for at komme af med det. Jeg fortrød mange gange, inden jeg skulle på. Det var virkelig grænseoverskridende, men jeg overlevede, fortalte Mascha Vang til HER & NU.
Andreas Bo og Mascha Vang dannede par i små to år.