Dine penge4 timer siden (opd. 4 timer siden)

Debatten raser på Reddit: Har Matilde kakaomælk fået en ny – og dårligere – smag?

"Den smager bittert og tyndt – som om noget er blevet ændret," mener nogle af brugerne - nu svarer Arla de mange, som deltager i den farverige debat
Kakaomælk er populært blandt både unge og gamle. Men særligt de sidste er nu kommet alvorligt i tvivl, om der er kommet en ny opskrift på Matilde-udgaven fra Arla.
Kakaomælk er populært blandt både unge og gamle. Men særligt de sidste er nu kommet alvorligt i tvivl, om der er lavet en ny opskrift på Matilde-udgaven fra Arla.
 Modelfoto: Colourbox

LÆS OGSÅ: Kaffe er historisk dyrt - og det bliver værre

Noget er galt med den velkendte Matilde kakaomælk.

I hvert fald hvis man spørger en række danske brugere på Reddit, hvor en tråd om den populære drik raser i disse dage.

Flere mener, at Arlas kakaomælk pludselig smager bittert, tyndt og generelt bare… forkert.

Mistanken går på, at opskriften er blevet ændret i stilhed - og det får for alvor debatten til at rase i den efterhånden meget lange Reddit-tråd.

"Er der andre der også har lagt mærke til at Arla's "Matilde" kakaomælk i liter kartonen er begyndt at smage utroligt bitter, og generelt dårligt for nyligt?"

"Jeg er begyndt bare at købe de billige alternativer i stedet, fordi hver gang jeg drikker fra en Matilde bliver jeg utroligt skuffet. Jeg kunne skrive et helt essay om hvor dårlige de er blevet her for tiden," lyder det i oplægget til debatten.

Og det synspunkt har for alvor sat fart på meningsudvekslingerne.

Opslaget har hurtigt fået hundredvis af opstemninger og kommentarer, hvor andre forbrugere enten bekræfter oplevelsen eller deler lignende frustrationer over mulige ændringer i andre kendte fødevarer.

Sådan ser den originale version ud.
Sådan ser den originale version ud.
 Foto: Arla

Flere brugere mistænker ligefrem, at Arla har ændret på ingredienserne i forsøget på at spare penge. En af dem skriver:

"Min sølvpapirhats teori er, at producenterne ændre på opskriften, uden at markedsføre det. Med kakao tænker jeg, at man kan spare penge på at erstatte noget af mælken med valle pulver og vand," lyder det fra en bruger.

Andre brugere spekulerer i, om ændringerne skyldes de globale kakaopriser, eller om Arla har valgt en billigere kakaotype med en mere bitter smag.

SE og HØR har derfor taget fat i Arla for at få mysteriet opklaret: Er der pillet ved opskriften?

Og svaret fra mejerigiganten er et klart nej:

"Der er ikke sket ændringer i opskriften, produktionsprocessen eller emballagen for Matilde Original," lyder det i et skriftligt svar til SE og HØR i dag.

"Der kan dog være naturlige variationer i kakaohøsten, som kan påvirke smagsnuancerne en smule, men vi overvåger og tilpasser løbende for at bevare den velkendte smag."

Her er den alternative version af produktet, hvilket måske forvirrer nogle kunder.
Her er den alternative version af produktet, hvilket måske forvirrer nogle kunder.
 Foto: Arla

Arla påpeger samtidig, at nogle af brugerne måske har købt en anden variant af produktet. For udover den originale kakaomælk findes der også en såkaldt Premium-variant:

"Nogle forbrugere sammenligner Matilde Classic med Matilde Premium (i tråden på Reddit, red.), som har en anderledes smagsprofil, hvorfor smagen af de to kan adskille sig."

Sponsoreret indhold