Nyheder7. juni 2015

Efter bruddet: Nu fester Christiane

Christiane Schaumburg-Müller er glad igen
https://imgix.seoghoer.dk/media/ddb8b1a9963a4e5e9291d21936bc8728.jpg
 Foto: ALL OVER

Det er kun fire dage siden, at Christiane Schaumburg-Müller på Instagram erklærede, at hendes ægteskab er slut. Men nu ser det ud til, at hun allerede har det bedre.

Således delte hun et billlede fra en gadefest. Og den skilsmisseramte TV-vært så ud til at hygge sig.

- Når der er fællesdans på gaden, så springer jeg sgu til. What's a girl to do. Dance, skrev hun.

Christiane vrikkede med sin lille popot. Og hun så rent faktisk glad ud. I går sendte hun en hilsen ud til sine mange fans og sagde tak for støtten i forbindelse med skilsmissen.

Det er måske heller ikke så underligt. For selv bruddet fra L.O.C. først blev annonceret i onsdags, så har det været under opsejling længe. En kilde tæt på TV-værten fortæller til SE og HØR, at parret længe har følt, at de ikke har haft tid nok til hinanden.

- De har jo altid levet lidt to forskellige liv, fortæller kilden.

I næste uges SE og HØR kan du læse meget mere om den opsigtsvækkende skilsmisse. Christiane og Liam O'Connor nåede at være sammen i syv år. To af årene som ægtefolk.

Sponsoreret indhold